Billede beskrivelse

Tyve klippede hul i hegn: Stjal 800 liter diesel fra køletrailere

Diesel er ved at blive en attraktiv vare for tyven - endnu to anmeldelser er indløbet fra lokalområdet

13. september 2022 kl. 09.22
Opdateret kl. 09.29

THY-MORS: Massive prisstigninger på diesel, fyringsolie og træpiller betyder, at brændstoffer er ved at udvikle sig til attraktive varer for tyven.

Således kan lokalpolitiet i Thisted tirsdag morgen melde om endnu to anmeldelser af dieseltyveri. Anmeldelserne kommer i kølvandet på to tyverier i Mors og Thisted, hvor der er stjålet henholdsvis 800 liter fyringsolie og 500 liter diesel.

Mandag morgen kl. 06:07 indløb anmeldelse om tyveri af diesel fra Uglevej i Thisted. Fra tre parkerede sættevogne er der stjålet mellem 150-190 liter diesel.

Tyveriet er sket mellem fredag eftermiddag kl. 15 og lørdag eftermiddag kl. 18.

Endnu en anmeldelse om dieseltyveri kom mandag morgen fra Foodparken ved Nykøbing.

Her havde ukendte gerningsmænd mellem fredag kl. 19 til mandag morgen klippet hul i et hegn ind til en holdeplads med fire køletrailere.

Fra de fire køletrailere er der samlet set stjålet mellem 600-800 liter diesel.

- Vi har forsøgt os med at sikre nogle spor derovre, men vi har ikke umiddelbart mistanke eller overvågning fra stedet, siger politikommissær Henrik Skriver Jensen.

Politikommissæren medgiver, at de stigende priser kan være en årsag til, at der i øjeblikket indløber flere anmeldelser på tyveri af brændstof:

- De stigende priser vil jo være med til at gøre det mere attraktivt for nogle, siger han.

Se også
Olietyve på spil: Slog til mod lastbiler og olietank
Se også
Ejer fandt selv sine stjålne træpiller: Forfulgte gerningsmandens efterladte spor
Se også
To tons træpiller, designermøbler og elektronik stjålet
Se også
Træpiller for 80.000 kroner stjålet
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste