Seneste nyt
Billede beskrivelse

Danmarks største konfirmationsshow vender tilbage – og i år med endnu mere show

16. september 2026 kl. 10.02

THISTED: Lørdag 3. oktober bliver Thy Hallen igen fyldt med kjoler, glitter, musik og konfirmationsstemning, når Søstrene Skårup igen inviterer til Danmarks største konfirmationsmodeshow.

Sidste år strømmede konfirmander og deres familier til Thy fra hele landet, da Søstrene Skårup for første gang inviterede til det store konfirmationsshow.

Billede beskrivelse

Nu gentager søstrene succesen - men denne gang bliver der skruet endnu mere op for både størrelse, stemning og underholdning.

- Det her er ikke bare et modeshow. Det er et show, man skal opleve, lyder det fra Amanda Skaarup.

Ved den store præsentation og line-op af konfirmationskjoler kommer ikke færre end 100 kjoler på catwalken.

Det er Brudedesigns nye 2027-kollektion. Gæsterne kan være blandt de allerførste til at opleve næste års trends, styles og detaljer.

Billede beskrivelse

- Her bliver der inspiration til enhver stil – fra det klassiske og romantiske til det moderne, glitrende og helt spektakulære, lover Amanda Skaarup.

Men Søstrene Skårup har også noget helt særligt med i årets show.

I et eksklusivt samarbejde med Brudedesign har de nemlig designet seks helt unikke konfirmationskjoler, som kun kan købes hos Søstrene Skårup i hele Norden.

Som sædvanlig er der gode præmier på spil for gæsterne.
To heldige vindere får nemlig mulighed for at vælge en valgfri konfirmationskjole hos Søstrene Skårup til en værdi af op til 3.995 kroner.

Det handler ikke kun om kjolen

For første gang præsenterer Søstrene Skårup også deres egen kollektion af hårpynt, som er designet til at fuldende konfirmandens look.

Gæsterne kan samtidig få masser af inspiration til blandt andet hår, accessories og undertøj, så man kan få et samlet look til den store dag.

Billede beskrivelse

Søstrene Skårups samarbejdspartner frisør Louise Breinholt går på scenen og viser fem smukke håropsætninger, som hun anbefaler til konfirmanden.

Hun deler samtidig sine bedste tips og tricks til, hvordan man kan skabe drømmehåret.

Fra Amanda og Sanne Skaarup lyder det: Gæsterne skal ikke bare komme for at se kjoler. De skal gå derfra med sommerfugle i maven, masser af inspiration og følelsen af at have været med til noget helt særligt.

- Derfor er årets show også større end sidste år - med stor professionel streaming til storskærm, så det bliver både sceneshow, stemning og underholdning for hele familien, lover Amanda Skaarup.

Dørene til Thy Hallen åbner klokken 11.00, og klokken 12.00 går showet i gang.

Billetter købes hos Søstrene Skårups hjemmeside

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste