Billede beskrivelse

Året der gik: Her er de fem mest læste artikler

30. december 2023 kl. 16.01

Endnu et år er snart gået.

På Ligeher.nu er vi taknemmelige for alle jer, der læser med. Vi har set tilbage på året der gik og fundet de fem mest læste historier i jeres lokalområde.

Måske har du læst nogle af dem. Måske får du fornøjelsen for første gang.

Uanset hvad vil vi på Ligeher.nu gerne ønske et godt nytår.

Lille fugl blev trækplaster

En yderst lille fugl endte med at blive en hel kendis. I slutningen af november blev der nemlig spottet en ørkenstenpikker på Hanstholm Havn.

Den fik ornitologer og fugleinteresserede til at strømme til den nordjyske havn. Fuglen er kun set 20 gange før i Danmark, så det må siges at være et scoop.

Også på nettet var mange interesseret i ørkenstenpikkeren. I hvert fald var artiklen om den årets ubetinget mest læste artikel på Ligeher.nu Thy-Mors.

Skuffet kok blev reddet på målstregen

Det er altid træls at blive brændt af. Men det er formentlig ekstra træls, hvis man har stået og laver 350 luksusdumplings af 90 kilo muslinger.

Det skete for Restaurant Bryggen i Thisted, der skulle leverer mad til Østers- og Muslingepremiere i Nykøbing. Arrangementet gik imidlertid i vasken på grund af dårligt vejr, og indehaver Mads Hansen stod pludselig med 350 delikatesser og håret i postkassen.

Heldigvis fik han en god ide. Den kan du læse om i artiklen herunder.

Droppede ikonisk ret

En velkendt kro valgte at droppe sin mest ikoniske ret - nemlig et kæmpestjerneskud.

Årsagen var enkel: Folk kunne simpelthen ikke spise op, og det var spild af mad. Derfor tog Thinghuskroen deres stjerneskud af menukortet tilbage i sommer.

- Når vi var blevet populære på at lave Danmarks største stjerneskud, ville vi ikke downsize det til at servere det halve, sagde Brian Lauridsen, der sammen med sin kone Lone har ejet og drevet Thinghuskroen i Vestervig siden 1988.

Læs om parrets beslutning her.

Savede grillbar i to

Det er ikke nogen smal sag at flytte en hel grillbar. Derfor måtte Ulrik Nielsen have fat i motorsaven, da han i foråret købte grillbaren Foderbrættet i Thisted.

Da den skulle fragtes over Aggersundbroen på ladet af en lastbil, viste det sig nemlig, at grillbaren var flere meter for bred.

Den løste køberen imidlertid med motorsaven.

Se, hvor Foderbrættet er endt i dag herunder.

Mariettes kendte dressing

Nogle gange fører tilfældigheder til helt fantastiske ting. Det skete blandt andet i 1983, hvor Mariette Grønnegaard stod og rørte ingredienser til dressing sammen i en Margretheskål.

Pludselig sad smagen bare lige i skabet - og sådan har det været lige siden. I år kunne den ikoniske dressing fejrer 40 års jubilæum.

Læs om opgaven i artiklen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste