Matti Christensen fra Thisted Vægtløfter Forening viste allerede i en ung alder, at han var bygget af noget helt særligt, da han blev dansk juniormester og satte nordisk rekord i bænkpres. Nu venter så EM.
Livet her

Matti på medaljejagt til EM i Polen

Thy er endnu engang repræsenteret til EM i styrkeløft. Denne gang er det Matti Christensen fra Thisted Vægttrænings Forening, der spås gode chancer for EM-medaljer

24. november 2022 kl. 10:01

THY: Der er gode chancer for medaljer, når Thyboen Matti Christensen fra Thisted Vægttrænings Forening (TFV) i slutningen af november drager til Polen for at deltage i European Open Classic Powerlifting Championsship - også kendt som EM i klassisk styrkeløft. 

Matti Christensen stiller her op i -74 kg-klassen, hvor han spås gode chancer for sølvtøj i disciplinerne squat og bænkpres. Tidligere er det netop i disse discipliner, at Matti har leveret flere gode resultater. Samlet set er Mattis chancer for medajjer dog dog mere sparsomme grundet konkurrencens tredje disciplin, dødløft. Trods den åbenlyse styrke Matti besidder, er han ifølge Jan Lyhne fra TFV udfordret af, at have et dårlig greb om vægtløftstangen, hvilket betyder, at Matti ikke kan løfte den vægt, hans styrke ellers ville tillade ham.

Klassisk styreløft kendetegner sig ved, at der ikke tillades brugen af løftedragter i sporten, i modsætning til blandt andet "equipped" styrkeløft, hvor Matti Christensens holdkammerat, Casper Futtrup, tidligere på måneden fik en flot 6. plads til EM.  

Matti Christensen og de øvrige atleter i -74-klassen går på gulvet torsdag 1. december, og kan følger via livestream fra Polen på Goodlift - Powerliftings egen hjemmeside.

Annonceret indhold

Nyeste