Nets har torsdag været ramt af et større nedbrud på tværs af hele landet. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Flere timer langt nedbrud: Nu er kortbetalinger er på vej tilbage til normal drift
NORDJYLLAND: Efter flere timers omfattende driftsforstyrrelser med kortbetalinger er Nets torsdag eftermiddag "ved at komme tilbage i normal drift".
Det oplyser betalingsvirksomheden i en pressemeddelelse.
- Alle kortbetalinger skulle være på vej til at fungere igen. Årsagen til forstyrrelsen er for nuværende identificeret som en intern fejl, oplyser Nets.
Problemerne blev konstateret torsdag morgen og har stået på i flere timer.
Ifølge Nets har det betydet, at størstedelen af kortbetalinger er blevet afvist.
/ritzau/