Seneste nyt
Billede beskrivelse

Thya hitter i hele landet: Fredag viser succeshistorie fra Sjørring sig frem

21. maj 2026 kl. 06.02

SJØRRING: Ditte og Martin Nielsen har siden 2019 drevet specialforretningen Thya i Sjørring. 

Det, der begyndte hjemme i privaten, og mest handlede om dressinger, marmelader og krydderier, har i dag udviklet sig til en markant vækstsucces – drevet af især ét særligt produkt: trøfler.

I dag står trøflerne for hele 85 procent af omsætningen. I 2025 blev virksomheden hædret med en Gazelle-pris. Og indehaverparret tror, at det er ret sandsynligt, at Thya/Trøfleriet også bliver gazelle i år.

Billede beskrivelse

Produktionen er vokset fra en halvtidsansat medarbejder for seks år siden til 15 ansatte, og virksomheden råder nu over 1000 kvadratmeter med planer om yderligere udvidelse.

- Vi startede småt, men trøflerne blev hurtigt populære i hele Danmark, hvor vi leverer til 250 specialbutikker. Nu producerer vi over en million trøfler årligt i mere end 10 varianter - og der kommer hele tiden nye smage til - blandt andre farsdagstrøflen med smag af Limfjordspoter. Snart lancerer vi en syrlig sommertrøffel, fortæller Ditte og Martin Nielsen.

Billede beskrivelse

Den hastigt voksende del af virksomheden går i dag under navnet Trøfleriet, som også er med til at udbrede kendskabet til Thya på landsplan.

Produkterne leveres til omkring 250 specialbutikker samt til virksomheder og private kunder. Samtidig arbejder virksomheden på at udvide med endnu mere chokoladeproduktion.

Bag succesen ligger ikke kun vækst, men også stærke værdier.

Thya har gennem årene haft mange medarbejdere i fleksjob, skånejob og borgere med særlige behov.

- Rummelighed er vigtigt for os. Vi vil gerne give mennesker energi og tro på livet, siger de to indehavere, der også tror på de bedste forhold for medarbejderne - senest med “ansættelsen” af en fysioterapeut hver 14. dag med behandlingsrum på adressen.

Billede beskrivelse

De gode tider og virksomhedens udvikling markeres fredag 22. maj med åbent hus, rundvisninger og stort lagersalg på adressen Gl. Sjørringvej 34 i Sjørring.

Her inviterer Ditte, Martin Nielsen og medarbejderne indenfor for at vise, hvad der gemmer sig bag succesen.

- Her vil vi tilbyde smagsprøver på alle vore produkter - også havtornrom, gin og snaps. Der bliver kylling med pommes frites og selvfølgelig masser af rigtig gode fødselsdagstilbud.

Vi glæder os helt vildt og håber mange kigger forbi, lyder det fra det smilende indehaverpar af en ægte Thy-succes.

Åbent hus og jubilæumsfejring er fredag 22. maj fra 13-18.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste