Billede beskrivelse

Sneen er smeltet og fyrer op under sommerhusdrømmene

02. marts 2024 kl. 15.02

Snedriverne er efterhånden forsvundet fra sommerhusområderne omkring Lønstrup, og det lunere vejr smelter for alvor sommerhuskøbernes hjerter, fortæller indehaver Nickolai Thoft, Home i Lønstrup.

- Vi har egentlig haft overraskende godt besøg af interesserede købere, der har trodset snedriverne, men nu får de jo lidt lettere ved at komme frem, lige som de bedre kan se husene og omgivelserne, siger den lokale Home-mægler.

Lønstrup ligger lunt på status

Lønstrup har høj status bredt ud over landet, oplever han. Både blandt turister, men ikke mindst blandt sommerhuskøberne.

- Vi oplever interesserede købere fra såvel København, Aarhus som Aalborg, ja fra stort set hele landet -familier, der godt kunne tænke sig et sommerhus her, lyder det fra Nickolai Thoft.

- Folk forbinder Lønstrup med hygge og charme, og det tiltrækker sommerhuskøbere mange steder fra – og så har de nordjyske sommerhusområder bare høj status generelt, siger han.

- Efterspørgslen er stor og udbuddet relativt lille, og det er selvfølgelig med til at holde hånden under priserne. De er ikke steget, men de har -- modsat mange andre steder i landet - holdt niveau det seneste års tid takket være områdets store popularitet og det begrænsede udbud af sommerhuse til salg, forklarer Home-mægleren i Lønstrup.

Der findes ikke dårligt tidspunkt at sælge

Han understreger, at der ikke er noget dårligt tidspunkt at sælge sommerhus på:

- Køberne er faktisk lidt klar hele året, men de savner boliger at vælge imellem i de mørke måneder.

Mange har den opfattelse, eller fordom, at salget af sommerhuse går i vinterhi, så snart sommeren er forbi.

Men sådan forholder det sig slet ikke i virkeligheden - mange sommerhuse sælges om vinteren og i det tidligste forår, fortæller Nickolai Thoft og henviser til en stor opgørelse, som home har lavet på baggrund af data fra Boligsiden med næsten 80.000 sommerhushandler fra 2015 til og med 2022.

Kun i december går sommerhussalget i vinterhi et par uger, men der sælges stadig sommerhuse, og allerede når den sidste nytårsraket er fyret af et par dage ind i januar, vender interessen for sommerhuskøb tilbage.

Sælgerne styrer markedet

En endnu større andel af årets sommerhushandler kunne faktisk foregå i vintermåneder, vurderer Home-mægleren.

- Det er i høj grad sommerhusejere med salgsplaner, der styrer markedet, for køberne er faktisk klar hele året og slår til, når der kommer ’friske forsyninger’ til markedet i form af flere sommerhuse til salg, forklarer Lønstrups Home-mægler.

Derfor kan det være en god idé at sætte sommerhuset til salg tidligt på ’sæsonen’, råder han. Inden de andre sommerhusejere med salgsplaner sætter til salg op til påske.

- De fleste sommerhuskøbere vil nemlig gerne have en ’fuld’ sæson i deres nye sommerhus - fra første forårssolstrejf - så mange af dem er sådan set klar, hvis det rigtige hus kommer på markedet, siger Nickolai Thoft.

Er du ’tidligt ude’ med dit sommerhussalg, har du lidt bedre plads at spille på og mere synlighed til dit sommerhus, inden udbuddet typisk vokser i april og maj, uddyber han

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste