Billede beskrivelse

Skal du med? Cirkus Solvej besøger Gl. Klitgaard Camping

07. marts 2024 kl. 06.02

Danmark har gamle, stolte cirkustraditioner, og inden længe er der en unik mulighed for at opleve landets mindste omrejsende cirkus, når Cirkus Solvej kommer på besøg.

Således danner Gl. Klitgaard Camping rammen om oplevelsen Palmesøndag den 24. marts, hvor det lille cirkus vil bringe de mange traditioner videre i et nyt, moderne lys.

Innovativ nytænkning

Cirkus Solvej er dedikeret til særligt at underholde familier med børn, og målet er at skabe sjove og spændende forestillinger, som vil begejstre både børnene og de voksne.

Det flotte show byder blandt andet på søde ponyer, en af verdens allerbedste jonglører og et farligt ildshow - og endda også en kæmpeballon med både arme og ben.

Billede beskrivelse

Der vil ligeså være diabolo, akrobatik, en levende dukke og et imponerende LED-show, ligesom man har tilføjet nye elementer, såsom luftbåren optræden med hvide duer.

En ung cirkusdirektør

Victor Høegh Abrahamsen er i Cirkus Solvej landets yngste cirkusdirektør, og han glæder sig til at skabe uforglemmelige, sjove og hyggelige cirkusoplevelser med børnene i fokus.

- Vi er stolte af at kunne præsentere Cirkus Solvej hos Gl. Klitgaard Camping for første gang, hvor vi har forberedt en lang række af fantastiske oplevelser, fortæller Victor.

Hvis du og familien har lyst til at komme og blive underholdt og opleve den intime atmosfære ved cirkusbesøget nordøst for Løkken, så se mere online.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste