Fra ufaglært til pædagogisk assistent: Camilla er landet det helt rette sted

AARS: Da Camilla Nobel Holm Kristensen i 2017 gik ind ad døren til aktivitetscentret A-huset i Aars, vidste hun ikke, at hun stod foran begyndelsen på en karriere, der skulle forme både hendes faglighed og selvforståelse. 

Hun havde ingen formel uddannelse inden for området, men til gengæld havde hun en stærk motivation for at arbejde med mennesker.

Camilla, der i dag er 34 år, voksede op med en pædagog som far og en social- og sundhedsassistent som mor.

Det skriver Vesthimmerlands Kommune i en pressemeddelelse.

- Jeg ved ikke, om det har ligget lidt i kortene, men jeg havde tænkt, at jeg skulle være pædagog på et tidspunkt, fortæller hun.

Alligevel havde hun haft svært ved at finde sin vej gennem forskellige uddannelser og jobs i både børnehaver og ældreplejen. Intet af det føltes sådan helt rigtigt.

Men så lagde hun vejen forbi A-huset i Aars.

- Jeg kom egentlig bare ind og spurgte, om de havde et job til mig. Og så fik jeg en samtale og blev ansat som timelønnet vikar.

Et år senere blev vikariatet til en fast stilling og i dag, mere end syv år efter, er Camilla en central del af Globen i Løgstør, hvor aktivitetscentret nu holder til.

Menneskerne, der “gik lige ind”

Det, der først og fremmest ramte Camilla, var mødet med borgerne.

- Jeg kunne bare mærke, at de mennesker, de gik bare lige ind. Det var bare det, jeg skulle, siger hun.

På Globen arbejder mange borgere uden verbalt sprog, og det stiller særlige krav til relationen.

- Det her med at lære mennesket at kende og gøre sig nogle erfaringer. Det tager tid, men det er enormt givende. Man lærer meget om sig selv, når man lærer noget om andre mennesker, fortæller hun.

Det var hurtigt tydeligt for både kolleger og ledelse, at Camilla havde noget særligt at byde ind med.

- Jeg tror, jeg kom med en forståelse for diversitet og et naturligt omsorgsgen. Jeg vil rigtig gerne se ting fra flere vinkler og spørge: Hvorfor gør vi som vi gør og kunne vi gøre det anderledes?

Denne nysgerrige tilgang kombineret med en stærk relationskompetence gjorde hende til en vigtig medarbejder, selvom hun ikke havde formel uddannelse på dette tidspunkt.

Så kom muligheden for uddannelse

Længe havde det været på tale, at Camilla skulle i gang med uddannelse. Corona, barselsvikariater og andre omstændigheder forsinkede processen, men da muligheden for et PAU-meritforløb opstod, tøvede hun ikke.

- Jeg blev spurgt, om det var noget, jeg havde lyst til. Og det ville jeg selvfølgelig gerne.

Meritforløbet betød, at Camilla var fuldtids-studerende i 42 uger, men samtidig fik sin almindelige løn.

- Det var meget attraktivt. Når man har hus og faste udgifter, betyder det meget, at man kan få løn undervejs.

Arbejdspladsen modtager refusion undervejs, og ordningen er altså både økonomisk og organisatorisk bæredygtig.

Et intenst år og en kæmpe gave

Selv for en dedikeret medarbejder som Camilla var skiftet til skolebænken en udfordring.

- Det hårdeste var at skulle sidde så meget stille. Jeg er vant til at være fysisk aktiv, fortæller hun med et smil.

Alligevel blev uddannelsen en stor succes.

- Jeg sugede bare til mig og deltog i alt, jeg kunne. Det har været en kæmpe fed oplevelse.

Som meritstuderende har hun ikke haft praktik - den del dækkes af hendes mange års praksiserfaring. Til gengæld har uddannelsen givet hende et nyt sprog og et stærkere fagligt fundament.

- Det her med at få et mere nuanceret sprog for, hvad det er, jeg gør - det har været meget spændende.

Større faglig selvtillid og nye muligheder

For Camilla har uddannelsen gjort en markant forskel for hendes selvforståelse.

- Jeg føler, jeg har fået meget mere faglig selvtillid. Jeg kan reflektere bedre, og jeg er mere ligeværdig i den kommunikative del med mine kollegaer.

Selvom hun som ufaglært allerede bar det samme ansvar som sine uddannede kolleger, har det betydet meget at få papir på sin faglighed.

- Jeg har altid følt mig ligeværdig med mine kollegaer, men nu føler jeg mere, at jeg slår til, og at jeg kan bidrage i lige så stor grad. Det giver en kæmpe stolthed.

Den nye selvtillid har også givet hende mod på nye skridt: Hun er netop blevet tilbudt en stilling i Vester Hornum – og har sagt ja.

- Jeg tror, jeg tør noget mere nu. Jeg skal udvikle mig noget mere.

God støtte – både fra kolleger, ledelse og SOSU Nord

Selvom Camilla fysisk var væk fra huset under uddannelsen, følte hun sig ikke alene.

- Jeg har haft kontakt med mine ledere undervejs og fået støtte, ros og bekræftelse. Og en leder, der sagde: ‘Du må også gerne give 80 procent en gang imellem’. Det var virkelig rart.

Hun roser også SOSU Nord:

- Lærerteamet var virkelig engageret. Og fagene var spændende. Vi arbejdede både kunstnerisk, kulturelt og med diversitet. Det giver så meget i mødet med mange forskellige mennesker.

Til andre ufaglærte: “Gør det - du bliver grebet”

Camilla er klar i sin opfordring til andre, der overvejer at tage en uddannelse:

- Gør det. Spring ud i det. Man får så meget støtte undervejs.

Hun oplevede selv et klassemiljø fyldt med erfaringer og livsmod:

- Min klasse var en meget blandet flok og gennemsnitsalderen var nok 45+. Og jeg tror faktisk, at sådan nogle hold får mest ud af hinanden.

Og tvivlen? Den skal man ikke lade sig stoppe af.

- Man bliver grebet, hvis der er det mindste. Nogle syntes, det var svært, men alle kom igennem. Både lærere og elever hjælper hinanden.

Fremtiden: Nysgerrighed og udvikling

Camilla oplever, at pædagogiske assistenter får større anerkendelse i dag og hun er klar til at fortsætte sin udvikling.

- Jeg har lige så gode muligheder som alle andre. Nu handler det om, hvad man bringer til bordet.

Om ti år håber hun at stå endnu stærkere fagligt, med flere kurser og eventuelle nye ansvarsområder.

Og én ting er hun sikker på:

- Jeg bliver ved med at udvikle mig. Jeg tror aldrig, jeg kommer til at gå i stå.