Seneste nyt
Billede beskrivelse

Charlotte er ny kommunaldirektør i Rebild - for en stund

05. maj 2026 kl. 10.39

REBILD: I sidste uge blev Jesper Carlsen præsenteret i en ny stilling i Aalborg Kommune. 

Derfor har Rebild Kommune siden ledt efter en ny kommunaldirektør til at overtage for ham midlertidigt. 

Og nu har kommunen så præsenteret Charlotte Larsen som konstitueret kommunaldirektør.

Det skriver Rebild Kommune i  pressemeddelelse. 

- Charlotte har i otte år været direktør i Rebild Kommune og har et indgående kendskab til organisationen og kommunens opgaver. Med konstitueringen af hende sikrer vi kontinuitet i ledelsen i den kommende periode, siger borgmester i Rebild Kommune, Jesper Greth (V). 

Charlotte Larsen tiltræder som konstitueret direktør, når Jesper Carlsen fratræder ved udgangen af maj. 

Stillingen som kommunaldirektør i Rebild Kommune bliver slået op hurtigst muligt, oplyser kommunen. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste