Billede beskrivelse

Nu udvider de havemøbeludstillingen

01. maj 2026 kl. 06.00

TERNDRUP: Flere danskere handler i dag online. Alligevel er der stadig stor værdi i den fysiske oplevelse – især når der skal investeres i møbler. Havemøbler skal kunne ses, mærkes og prøves, før beslutningen træffes.

Det har Max Jessen i Terndrup taget konsekvensen af. Virksomheden har netop udvidet sin havemøbeludstilling med hele 3.000 m². Dermed får kunderne endnu bedre mulighed for at finde de rette løsninger til terrasse, altan og have.

Det fortæller Max Jessen i en pressemeddelelse. 

Udvidelsen sker på et tidspunkt, hvor interessen for uderummet er stor. Mange danskere bruger i stigende grad haven, terrassen og altanen som ekstra opholdsrum. Det øger kravene til både komfort, funktion og kvalitet.

I den store udstilling finder kunderne et bredt udvalg af aktuelle og stilfulde havemøbler fra førende leverandører. Sortimentet omfatter blandt andet haveborde, stole, loungemøbler, hængekøjer, pavilloner, solsenge, havekrukker, udendørs lamper, parasoller, ildsteder og havepejse.

Med udvidelsen ønsker Max Jessen at skabe en inspirerende destination, hvor kunderne kan få idéer, opleve kvaliteten tæt på og træffe velovervejede valg til deres udeliv.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste