Blandt bronzealdergravene er denne hellekiste, dvs. en stenkiste, som oprindeligt var dækket af fem svære dæksten og et stentæppe. Hellekisten viste sig at indeholde brændte knogler fra den gravlagte samt en bronzedolk, halsringe og andre gravgaver af bronze. Det kan man høre meget mere om 26. august kl. 18-20, hvor udgravningen er åben for publikum. Foto: Nordjyske Museer
Det sker

Kom og se 6000 år gamle grave

Kom og hør arkæologen fortælle om det store og unikke fund ved Blenstrup!

19. august 2021 kl. 09:09
Blandt bronzealdergravene er denne hellekiste, dvs. en stenkiste, som oprindeligt var dækket af fem svære dæksten og et stentæppe. Hellekisten viste sig at indeholde brændte knogler fra den gravlagte samt en bronzedolk, halsringe og andre gravgaver af bronze. Det kan man høre meget mere om 26. august kl. 18-20, hvor udgravningen er åben for publikum. Foto: Nordjyske Museer
Det op mod 6000 år gamle gravkompleks er enorm af sin størrelse - hele 90 meter langt. Foto: Nordjyske Museer

Torsdag 26. august inviterer Nordjyske Museer til rundvisning i den aktuelle udgravning af en op mod 6000 år gammel langhøj ved Blenstrup.

Arkæolog og udgravningsleder Thomas Rune Knudsen fra Nordjyske Museer fortæller om det store fund og dets betydning.

Det sker ved små rundvisninger hhv. kl. 18.00, 18.30, 19.00 og 19.30.

Rundvisningerne foregår i selve udgravningsfeltet, og museet anbefaler fornuftigt fodtøj samt overtøj, der kan skærme for eventuel vind.

Det er gratis at deltage. Udgravningen er ved krydset mellem Brøndumvej og Krastrupvej, 9520 Skørping.

Langhøjen er enorm af sin størrelse - hele 90 meter - men faktisk kom det som en overraskelse for arkæologerne, da det meget store og velbevarede gravkompleks fra yngre stenalder (4000-1700 f.Kr.) og ældre bronzealder (1700-1500 f.Kr.) dukkede frem forud for en rutinemæssig skovrejsning mellem Blenstrup og St. Brøndum.

Gravkomplekset dækker over en særdeles stor langhøj, dvs. en aflang gravhøj, som altså vurderes til at kunne være op mod 6000 år gammel.

Langhøje er sjældne i Danmark og udgraves meget sjældent, og udgravningen er derfor en unik mulighed for at opleve et fortidsminde, som kun de færreste arkæologer kommer til at udgrave i deres karriere.

Gravene fra bronzealderen, som altså er omkring 3500 år gamle, har desuden vist sig være meget velbevarede med gravgaver i form af bronzedolke, halsringe og andre smykker.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu