Fra systemets skygge: Livø-mændenes graffiti fortæller
RØNBJERG: Et forskningsprojekt udført af specialestuderende ved Aalborg Universitet har kortlagt og analyseret næsten 3.000 stykker graffiti fra Livø Anstaltens kornloft. Graffitien giver et sjældent indblik i liv og tanker hos de 743 mænd, som fra 1911 til 1961 blev tvangsanbragt på øen.
Specialestuderende Eva Rosalie Buch Nielsen har som en del af sit speciale kortlagt og tematiseret graffitien, som omfatter både tekst og tegninger. Arbejdet afslører venskaber, kærlighedsrelationer, konflikter og drømme hos de anbragte mænd, skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
- Loftet på Livø giver os et unikt indblik i de anbragtes egne tanker og følelser – noget, vi ellers kun kender gennem patientjournaler og systemets blik, forklarer Eva Rosalie Buch Nielsen.
Graffitien er inddelt i seks hovedtemaer:
”Jeg var her”: Autografer med navne og detaljer som ankomstdato og hjemby.
Arbejde og hverdagsliv: Kommentarer om dagligdagen, som f.eks. kornoptællinger.
Interaktioner på loftet: Udtryk for både venskab og konflikter.
”Kære Livø”: Refleksioner og mørke tanker, nogle gemt i krogene.
”Elskede lille du”: Kærlighed, længsel og seksualitet, ofte udtrykt med stærke billeder og ord.
Tegninger: Fra simple stjerner til detaljerede portrætter og scener.
En stemme til de glemte
Professor i historie ved Aalborg Universitet, Poul Duedahl, fremhæver projektets betydning:
- Det er første gang, vi får et billede af de anbragtes egne perspektiver. Graffitien er et sjældent vindue ind til deres følelsesliv og livserfaringer.
For Vesthimmerlands Museum er dokumentationen af graffitien også en vigtig milepæl. Museumsinspektør Maria Clement Hagstrup udtaler:
- Loftet er det mest autentiske sted på øen, og Evas arbejde giver os en enestående mulighed for at forstå de anbragte mænds liv og tanker.
Baggrund om Livø Anstalten
I perioden 1911-1961 blev unge mænd, som blev anset som ”moralsk åndssvage” eller utilpassede, sendt til Livø. Her levede de i isolation fra samfundet, ofte under hårdt fysisk arbejde. Anstaltens formål var at beskytte samfundet og forhindre de anbragte i at få børn.
Specialeprojektet er gennemført i samarbejde med Vesthimmerlands Museum og giver nu en stemme til mænd, hvis historier i årtier kun har været kendt gennem systemets linser.