Skumringsjul på Sognefogedgården med et nyt, gammelt klenodie
FREDERIKSHAVN: Det hyggelige lokalhistoriske museum, Sognefogedgården på Maigårdsvej, har fået et nyt klenodie i sin samling, nemlig Konsul Cloos’ kane. Den blev i sin tid doneret til Knivholt Hovedgaard af Helle og Jan W. Møller, der dengang boede på Rævdalvej. Seniorlandmændene har restaureret den.
Ompolstringen af sædet stod den gamle møbelpolstrer Svend Sørensen fra Lendum for. Men nu har Sognefogedgården lånt kanen, der vil her komme til at stå i udstillingen. Her til jul vil den være en del af juleudstillingen.
- Og ja, på museet tror vi på julemaden. Det er i hvert fald ham, som kommer på besøg, når museet får besøg af en masse skønne børn, til Julestue med julehistorie, juleposer og gammeldags jul i de gamle stuer, fortæller formanden for Sognefogedgårdens Venner, Anette Jørgensen.
Traditionen tro holder museet åbent til Skumringsjul lørdag og søndag den 14. og 15. december kl. 14-18. Det emmer af gammeldags jul, og flere gæster har sagt, ”Vi behøver ikke tage til Den gamle by i Århus for at opleve jul som i gamle dage. Vi har det jo lige i vores baghave.”
Der bliver tændt op i brændekomfuret i det gamle køkken, hvor der bages småkager, og i de gamle stuer er der kun lys i petroleumslamperne og stearinlysene. I laden sidder julemanden i konsul Cloos’ kane, og mon ikke han har lidt godt til børn og barnlige sjæle.
Historiker, forfatter og foredragsholder Erik S. Christensen fortæller følgende om Cloos’ kane:
Christian Ludwig Cloos kom fra Valdemars Slot på Tåsinge, hvor hans far var overførster for de store skove, slottet ejede. I hjemmet var der ansat en privatlærer, så familiens børn blev godt uddannet.
Efter englandskrigen fik Fladstrand eller Frederikshavn, som den også blev kaldt, stor betydning for skibstrafikken ned gennem Kattegat og flere entreprenante købmænd slog sig ned i byen, der under krigen havde fået en stadig mere betydningsfuld havn.
En af disse købmænd var Georg Daniel von der Pahlen. Han havde opbygget en ganske omfattende købmandshandel, som Peter Julius Kall overtog i 1840.
I 1843 havde Christian Ludwig Cloos besluttet sig for at lade skovene ligge og i stedet blive handelsbetjent i fætterens virksomhed. Her mødte han Oline, hvis far Jens Lauritz Barfred var kaptajn i Søetaten, senere generalkrigskommissær og toldinspektør i Frederikshavn, hvor han stod for de store udvidelser af Frederikshavn havn mellem 1831 og 1851 som medlem af den Kongelige Havnekommission.
Toldinspektøren var velhavende og ejede ud over den store ejendom i Havnegade også en del jord langs den nuværende Barfredsvej, hvor boligforeningsafdelingerne Christiansminde og Cloosparken ligger i dag. Oline var derfor et ganske godt parti for en 30-årig ung mand med store ambitioner om at blive selvstændig købmand.
Selvom svigerfaren blev forflyttet til Aalborg i 1851afhændede han ikke sine interesser i Frederikshavn, men beholdt dem til sin død i 1855. Året før var Oline Henriette og Christian Ludvig Cloos blevet gift og Christian havde kort før åbnet sin egen forretning med kontor i den gamle Toldbygning på Havnepladsen. Cloos var ud over kornkøbmand også blevet vicekonsul samt havari- og strandingskommissær. Økonomisk gik det så godt, at han kunne købe svigerfarens ejendomme kort efter Barfreds død.
I 1856 fik han opført det store gule pakhus på en grund i Ny Havnegade, som Tordenskiodsgade blev kaldt dengang. Pakhuset er i dag en del af Quality Hotel The Reef. Træerne vokser, som bekendt, ikke ind i himlen og han måtte gå i betalingsstandsning ved den store europæiske krise på grund af Krimkrigen i 1857. Cloos fik sig imidlertid styret uden om en egentlig konkurs og kom ud af krisen som solvent.
Forretningsområdet blev herefter udvidet og der var stort set ikke den forening, der ikke fik glæde af Cloos penge, forbindelser og viden. Skibsforsikring, skipperskole, menighedsråd, havnen og byrådet. Masser af honorære stillinger indtog han.
Sønnen Christian ”unge Cloos” blev født i 1863. Han blev handelsuddannet, blandt andet i Frankrig, helt i den nye internationale tids ånd. ”Unge Cloos” blev optaget som kompagnon i 1889. Han ikke blot drev den omfattende virksomhed videre efter faderens død i 1912, men udvidede den også. Ligesom han overtog sin fars honorære titler og udbyggede de nationale og internationale forbindelser.
Den unge konsul blev aldrig gift, så da han døde barnløs, arvede Provinshandelsstandens Understøttelsesforening halvdelen af den store formue. Foreningen sikrede unge handelsfolk en international uddannelse. Den anden halvdel samt de otte tønder land omkring Barfredsvej, 10 tønder land ved Vandværksskoven og hans eget, forældrenes og bedsteforældrenes hjem i Havnegade arvede Frederikshavn Købstad. Som modydelse forpligtede Frederikshavn kommune sig til at bygge et udsigtstårn på grunden ved Vandværksskoven, inden der var gået halvtreds år, efter farens død i 1902.
En sidste rest af Cloos’ arv er kanen, som nu er gået i arv til Sognefogedgården.
Og nu ved du også lidt om, hvem en række af Frederikshavns gader er opkaldt efter: Barfredsvej, Kallsvej og Konsul Cloos Vej.