Seneste nyt
Billede beskrivelse

Ekstraordinær åbningsfest: Landsdækkende møbelkæde indtager snart Aalborg

12. februar 2025 kl. 08.00

På Facebook reklamerer de med "ekstraordinære åbnings- og køtilbud" og både goodiebags, giveaways og lodtrækninger. 

Dertil kaffe, snacks og kolde drikkevarer. 

Jo, det bliver en åbningsfest ud over det sædvanlige, når Møbelkompagniet åbner sit tredje showroom på landsplan - og dermed lægger yderligere en butik til de eksisterende i Aarhus og København.

Det skriver Møbelkompagniet i en pressemeddelelse. 

- Vi har én mission, og det er at gøre moderne kvalitetsmøbler tilgængelige for så mange danskere som muligt. Hver gang vi åbner et nyt showroom, kommer vi tættere på at opfylde vores ambition. Derfor ser vi også meget frem til at åbne dørene til vores butik i Aalborg, siger Victor Wøhlk Lauritsen, der er salgs- og marketingsdirektør i Møbelkompagniet.

Og han tilføjer: 

- Nogle siger, at alle har ret til et fedt køkken, men alle har også ret til fede møbler, der gør hverdagen bedre og pænere. Og vi ved, at nordjyderne er glade for at gøre en god handel. Det får de mulighed for hos os. 

Billede beskrivelse

Kollega i baghaven

Den storslåede åbningsfest løber af stablen lørdag 1. marts med start klokken 10 - og du kan løbende følge med i Møbelkompagniets åbningstilbud her

Butikken kommer til at have åbent alle hverdage fra 10 til 18 - og weekender fra 10 til 17. 

Ikke langt fra Møbelkompagniet huserer desuden allerede en kollega på møbelmarkedet, My Home Møbler.

De har dog for nylig annonceret et ophørsudsalg - og derfor ikke bliver en konkurrerende nabo længe. 

Det er desuden Guld & Rods tidligere lokaler på Stenbukken 3A i City Syd, som Møbelkompagniet snart indtager.  

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste