Seneste nyt
Billede beskrivelse

Stor guide til Aalborg Karneval: Sådan får du mest ud af festlighederne

07. maj 2026 kl. 17.00

AALBORG: Aalborg Karneval er lige om hjørnet.

Og i år får du mulighed for at udvide oplevelsen mere end tidligere, da programmet byder på flere nye festlige tilføjelser.

For at du får mest muligt ud af karnevalet, har vi samlet en guide over vigtige tidspunkter og events - fra børnekarneval og morgenfest til paradestart og program for Stjernescenen.

Rigtig god fornøjelse.

Events før Aalborg Karneval

Har du brug for at komme i karnevalsstemning inden optoget lørdag 23. maj, så er der rig mulighed for det.

Allerede ugen inden, lørdag 16. maj, kan du opleve festlig stemning i gaderne, når Aalborg Børnekarneval løber af stablen. 

Paraden starter ved Honnørkajen klokken 9.45 og går derfra gennem midtbyen mod Kildeparken. 

Her vil du kunne opleve en masse udklædte børn og deres voksne i parade sammen med stjerner som Hr. Skæg, Onkel Reje og Lakserytteren.

Billede beskrivelse

Som noget helt nyt har Aalborg Karneval lanceret en koncertoplevelse dagen før det egentlig karneval. 

Initiativet hedder "Gløden" og finder sted i Kildeparken fredag 22. maj fra klokken 16-23. 

Her kan gæster se frem til koncert med Medina, Blæst og Mille. 

Arrangementet kræver billet.

Se også
Aalborg Karneval løfter sløret for "en helt ny koncertoplevelse"

Et andet nyt tiltag ved Aalborg Karneval er en ekstraordinær morgenkoncert i Nørresundby ved paradestartområdet. 

Her vil ingen ringere end Faustix sætte gang i festen allerede fra morgenstunden. 

Koncerten er gratis og varer fra kl. 09 til 09.45 lørdag 23. maj.

Se også
Aalborg Karneval sætter gang i festen med ny morgenkoncert

I år har Hav & Kamal æren af at være karnevalskonger. Og i den anledning inviterer de til morgenløbetur for de friske.

Løbet strækker sig over fem kilometer og skydes i gang fra Comwell Hvide Hus Aalborg klokken 8 lørdag 23. maj. 

Deltagende opfordres til at komme udklædt.

Se også
Her er årets karnevalskonger

Paradestart

I år er der tre officielle paradestartsteder.

I Nørresundby starter paraden klokken 10, ved Østerport starter paraden klokken 10.30, og i Vestbyen starter paraden ved Fjordmarken klokken 11.

Det fremgår af Aalborg Karnevals hjemmeside.

Se også
Aalborg Karneval vil ændre på paradens mest populære rute

Fest i Kildeparken

Aalborg Karneval har netop offentliggjort den endelige tidsplan for artisternes optræden på Stjernescenen i Kildeparken.

Den lyder som følgende:

Tidsplan for Stjernescenen

Klokken 14: Thor Farlov

Klokken 14.45: Berg

Klokken 16.15: Branco x Jimilian

Klokken 17.50: Kongekåring af Hav & Kamal

Klokken 17.55: Omar

Klokken 19.20: Icekiid

Klokken 20: Artigeardit

Klokken 20.35: Anton Westerlin

Klokken 21.20: Craskin

Klokken 22.15: Gilli

Kilde: Aalborg Karneval

Tidspunkterne er estimerede, og ændringer kan forekomme.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste