Seneste nyt
Billede beskrivelse

Dagligvarekæde påpeger: - Derfor handler det her om mere end pris

07. maj 2026 kl. 08.03

AALBORG: Der er startet en regulær priskrig blandt dagligvarekæder i Danmark. 

Lidl, Netto og 365discount har alle indledt offensive kampagner - som målretter sig de varer, som danskerne flittigst køber ind. 

Det gælder også i Lidl, hvor man for nylig satte prisen ned på over 200 af de mest populære hverdagsvarer - og hos Lidl på Grønlands Torv i Aalborg ser butikschef Mikkel Christensen satsningen som "en vigtig håndsrækning til de lokale". 

Det skriver Lidl Danmark i en pressemeddelelse. 

- Vi oplever, at tryghed er blevet et nøgleord i dagligvareindkøbet. Kunderne vil gerne vide, at de kan gå ind og købe de varer, de mangler, uden at føle, at de skulle have handlet dagen forinden. Med faste lave priser skaber vi mere ro om dét valg, siger butikschefen. 

Billede beskrivelse

Lidl har sænket priserne på varer som smør, kød, pasta og toiletpapir - og en opgørelse fra Lidl selv over 17 af de mest foretrukne hverdagsvarer viser, at prisforskellen på indkøbskurven er cirka 100 kroner. 

Eller det, der svarer til en procentuel besparelse på cirka 29 procent. 

- Vi ved, at mange danskere er pressede på økonomien, og at det især gælder de kunder, der har mest brug for, at indkøbet er til at gennemskue. Derfor handler det her om mere end pris. Det handler også om at skabe mere tryghed i hverdagen, siger Peer Sandtner, der er indkøbsdirektør i Lidl Danmark. 

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste