22-årig savnet: Politet er bekymret
Opdateret 6. maj: Den 22-årige mand er fundet i god behold. Hans navn og billede er derfor fjernet fra artiklen.
AALBORG: Nordjyllands Politi leder fortsat efter en 22-årige ung mand, der har været efterlyst siden søndag aften.
De oplyser, at han sidst er set søndag morgen den 3. maj 2026 ved J.F. Kennedys Plads, hvor han steg på en bus kl. 06:31 i retning mod sin bopæl i Aalborg Øst.
Det er politiets formodning, at han har forladt sin adresse igen omkring kl. 12:00 samme dag. Her har han benyttet en ældre sort herrecykel med bagagebærer, men det er uvist, hvilken retning han cyklede i.
- Vi har grund til at tro, at han i dag den 4. maj kan have taget et tog mod Randers/Aarhus. Men det vides ikke, om han senere er rejst tilbage mod Aalborg, lyder det fra Nordjyllands Politi.
Han beskrives som: dansk, almindelig af bygning med kort mørkeblondt hår.
Han er sidst set iført en trøje med sorte ærmer og hvid front/ryg, beigefarvede shorts, sorte strømper og sorte sko. Han bar samtidig på en sort rygsæk med hvidt Nike-logo.
- Vi er bekymrede for ham, så hvis du mener at have set ham eller har viden om, hvor han kan være, så kontakt Nordjyllands Politi på tlf. 114.