Bodegasnak: Kulturcenteret Fjordbyen
I artikelserien "Bodegasnak" dykker vi ned i hjertet af Aalborgs mest elskede og historiske brune værtshuse, hvor fællesskab og historier flyder lige så frit som øllet. Fra de historiske værtshuses rødder til deres nuværende rolle i byens kulturliv, vil vi guide dig gennem de unikke oplevelser, som disse lokale perler tilbyder.
Hver artikel vil give dig et indblik i et nyt værtshus, dets historie og nuværende stemning. Forbered dig på at blive klogere på Aalborgs mest autentiske mødesteder, hvor tiden synes at stå stille og hvor hver fadøl serveres med en side af lokal charme.
Velkommen til en tour de force af Aalborgs brune værtshuse - Velkommen til "Bodegasnak".
Kulturcenteret Fjordbyen
“Ta’ lige et billede ud ad vinduet der, så du får legepladsen med! Det er så hyggeligt at sidde her om sommeren, når folk kommer forbi, og børnene leger lige derovre.”
Jeg når nærmest ikke at få skubbet skydedøren til side, før en stamgæst er venlig nok til at instruere mig i, hvad der for ham indkapsler den stemning, der præger Kulturcenteret Fjordbyen. Værtshuset - der bl.a. også fungerer som mødelokale, medborgerhus, spillested og festlokale - ligger lige midt i livet i Aalborgs måske mest særegne bydel: Fjordbyen.
Højt til loftet
“Hos os er der højt til loftet” står der på “Kulturens” Facebook-side. Det er også den fornemmelse, man får, når man besøger stedet. Set udefra ligner det vel mest af alt en hyggelig kolonihave med sin rødmalede træfacade og overdækkede terrasse.
Man kan let forestille sig det leben, der udspiller sig her på en varm sommeraften - jeg husker selv et tidligere besøg, hvor der var live-musik på terrassen, fællessang, flaskeøl og kold hvidvin til solen gik ned.
Denne novemberdag går blæsten dog forholdsvist frisk over Limfjordens vande, og dermed også over Fjordbyen, der grænser op til de selvsamme vande. Jeg trækker derfor inden for i “stuerne”, hvor også de andre besøgende har slået sig ned.
Ikke-brun indretning
Indenfor er her varmt og rart, og der er en hyggelig summen af dæmpede samtaler omkring bordene. For et brunt værtshus er interiøret faktisk overraskende ikke-brunt. Indretningen er lys og venlig, dog med de klassiske brune krostole og tunge træborde, der stædigt inviterer til terningspil og øl på flaske. “En omgang til, tak!”.
Værten undskylder undervejs for den nogle steder lidt mangelfulde finish - stedet er for ganske nylig kommet under ny forpagtning, og de er stadig i fuld gang med at indrette. Han forsikrer mig om, at de har nogle friske ideer på bedding, men samtidig et stærkt ønske om at bevare alle de gode ting, stedet huser i dag.
Og det er godt, for “Kulturen” er virkelig et særligt sted i et helt særligt område i en helt særlig by.