Sejl- og seniorklub modtager pris på 15.000 kroner
MORSØ: På Andelskassens aktionærmøde den 3. marts i Tinghallen i Viborg uddelte banken traditionen tro Andelskasseprisen og tre ”Sammen kan vi mere"-priser.
Priserne går til små og store initiativer, der skaber glæde, udvikling og sammenhold, og som gør en forskel i lokalsamfundet.
Det fortæller Andelskassen i en pressemeddelelse.
En af bankens ”Sammen kan vi mere"-priser gik til seniorklubben under Morsø Sejlklub og Marina, og i indstillingen lyder det blandt andet:
"35 aktive seniorer møder trofast op hver mandag for at udføre frivilligt vedligeholdelsesarbejde på havnen i Nykøbing Mors, herunder reparation og pleje af broer, klubhus og andre havnefaciliteter".
"Gruppen skaber ikke kun stor værdi for sejlklubben og havnens brugere, men også for deltagerne selv. Mange af medlemmerne har savnet et fællesskab og et meningsfuldt sted at bruge deres erfaring og kompetencer. Klubben er nu blevet et stærkt samlingspunkt, hvor fællesskab, glæde og fysisk aktivitet går hånd i hånd".
Med prisen følger 15.000 kr.
Udover prisuddelinger på i alt 50.000 kr. til prismodtagere i aktionærkreds Østjylland var der god mad, valg til aktionærråd og et foredrag ved tidligere håndboldstjerne Lars Christiansen på programmet.
Og så naturligvis et oprids af det forgangne år i banken.
Her fortalte bankdirektør Alma Lund Høj blandt andet om, at Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – i februar præsenterede et tilfredsstillende årsregnskab for 2025.
Mødet var for aktionærer i aktionærkredsene Øst- og Midtjylland, og det var det første af fire aktionærmøder, der alle afholdes i marts.
Der deltog ca. 450 aktionærer til mødet.