Anette Hove og Per Pedersen foran kontoret i Vestergade i Thisted. Estate Thy har også kontor i Hurup samt udstillinger i Vorupør, Klitmøller og Hanstholm. Foto: Carsten Hougaard
Mennesker

Generationsskifte hos Estate

Ejendomsmægler Per Pedersen træder ud og Anders Nyby træder ind i ejendomsmæglerfirmaet Estate Thy

25. november 2021 kl. 11:07
36-årige Anette Hove og 37-årige Anders Nyby danner også par privat. Foto: Carsten Hougaard

THY: Ejendomsmægler Per Pedersen, Estate Thy, har valgt, stille og rolig at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og lade nye kræfter komme til.

1. januar 2019 indgik Per partnerskab med Anette Hove og nu har han trukket sig helt ud af firmaet for at give plads til Anette og Anders Nyby.

Ejerskiftet skete pr. 1. november.

Anette Hove og Anders Nyby danner også par privat. Og den kombination af at være sammen sådan set døgnet rundt, skræmmer dem ikke.

- Vi ved hele tiden hvad hinanden tænker og det giver os et forspring, siger Anders Nyby.

Det tidligere ejer Per Pedersen har været ejendomsmægler siden 1983.

Og også efter ejerskiftet vil kunderne blive mødt af personalet med Per Pedersens tilgang til tingene.

- ”Per’s ånd” vil altid spille en stor rolle i den fremtidige drift, fortæller Anette Hove.

Anette Hove har mere end 10 års erfaring i branchen og er klar til at drive forretningen videre sammen med Anders Nyby, der stammer fra Bedsted.

Anders Nyby, der har en fortid som medejer af Go’Mad-Spar-butikkerne, blev forleden ansat på mæglerkontoret og kan nu kalde sig medejer i mæglervirksomheden, der betegner sig selv som ”Størst og bedst på sommerhusmarkedet i Thy”.

Med sig havde han 23 års erfaring med køb og salg i den lokale fødevarebranche, samt en viden om, hvad der rør på sig i lokalområdet.

Han er netop gået i gang med at dygtiggøre sig indenfor ejendomsmæglerfaget.

- Vi har kontor i Thisted og Hurup samt udstillinger i Vorupør, Klitmøller, Helligsø Draget, Kjærgården og Hanstholm. Så vi er dér, hvor det sker, fortæller Anette Hove

Anette der er født og opvokset i Agger.

Hun beskriver sig selv som ægte thybo, elsker at sælge lokalsamfundet.

Anette Hove og Anders Nyby vil drive butikken videre i samarbejde med deres ansatte Kristian Langballe og Malene Gravesen.

- Vi kommer fra hver vores verdenshjørne af Thy og sammen ved vi alt om, hvad der rører sig, siger Anders Nyby.

Med et glimt i øjet kalder de sig selv ”Verdensmestre i Thy”.

For tiden har de 60 ejendomme i porteføljen, Anette fortæller at det jo ikke er mængden at ejendomme til salg der er vigtigt, men det der tæller er at få solgt bedst for sælgeren og det gør vi hurtigt og effektivt.

Og interessen for ejendomme i Thy er stærkt stigende, fortæller de.

Til januar vil der blive holdt en afskedsreception for Per Pedersen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu