Røde Kors Butikken i Hurup lader ukrainske flygtninge i Sydthy handle for 300 kroner pr. familiemedlem. Arkivfoto: Peter Mørk
Sydthy Røde Kors sponsorerer flygtninge fra Ukraine
Røde Kors Butikken i Hurup lader ukrainske flygtninge i Sydthy handle for 300 kroner pr. familiemedlem
HURUP: Sydthy Røde Kors vil give en hjælpende hånd til ukrainske flygtninge, der bosætter sig i Sydthy.
- Vi har bestemt, at flygtningefamilier kan handle for 300 kroner pr. person i butikken, fortæller Bodil Larsen fra Sydthy Røde Kors.
Bodil Larsen fortæller, at det eneste, familierne skal have med er et gyldigt pas for de voksnes vedkommende.
Bodil Larsen ved endnu ikke, hvor mange flygtninge fra det krigshærgede land, der bosætter sig i Sydthy.
- Indtil videre har vi hørt om to familier, men der kan jo komme flere, siger hun.