Det bliver her, på Rådhustorvet 1, hvor Zebra Bar kommer til at byde gæsterne velkommen. Foto: Bo Lehm
Det sker

Nyt diskotek bliver byens eneste: Zebra Bar åbner til sommer

30-årig fynbo står bag nyt intiativ, der skal bringe festen tilbage til byen

10. maj 2022 kl. 20:52

NYKØBING: Til sommer åbner et nyt diskotek på Rådhustorvet 1 i hjertet af Nykøbing.

"Zebra Bar" bliver navnet, og som det antyder bliver konceptet ganske rigtigt holdt i sorte og hvide striber.

Manden bag det nye diskotek er 30-årige Frederik Nielsen fra Fyn.

- Jeg har altid været interesseret i diskoteks- og restaurationsbranchen, og jeg har arbejdet med det on og off i en række år, både i Danmark men også især i Spanien. Så da der opstod en mulighed for at åbne et sted, synes jeg, det var værd at prøve, siger Frederik Nielsen, der til daglig arbejder med IT.

Zebra-temaet kommer til at fremstå tydeligt i lokalerne, forklarer Frederik Nielsen, der så småt er gået i gang med at indkøbe effekter, der skal bruges til oppyntning:

- Det giver mulighed for at lave en fed, lidt anderledes udsmykning, der også bliver lidt en gimmick, der går igen på stedet, siger han.

Hvilket klientel, stedet skal tiltrække, vil Frederik Nielsen ikke sige med sikkerhed. Men der vil helt sikkert være noget at komme efter for de unge, forsikrer han.

- Vi bygger en DJ-pult, så vi kan have en live-DJ til at komme og spille, og så vil vi selvfølgelig have fadølsfester, sprutfester og lignende. Ambitionen er at holde det i diskoteks-stilen, siger han.

Stedet kommer til at have åbent fredag og lørdag nat, og den foreløbige åbningsdato hedder 1. juli.

Inden, Zebra Bar kan byde gæsterne indenfor, skal lokalerne dog have en kærlig hånd - og ikke mindst en smule sort og hvid maling.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu