Seneste nyt
Billede beskrivelse

Mølboen Christian er SUP-europamester for anden gang i træk

04. oktober 2026 kl. 11.01

KLITMØLLER/MELILLA: - Jeg føler mig skarp og oplagt til EM, fordi jeg det seneste år har holdt fri fra konkurrencer. 

Sådan lød ordene fra Christian Andersen, der også lystrer navnet "Polarbear",  umiddelbart før de netop overståede europamesterskaber i spanske Melilla. 

Og der var noget om snakken - for Christian Andersen vandt lørdag EM-guld i SUP. 

Sejrsfølelsen er dog ikke uvant for ham - sidste år blev han ligeledes nummer et, da EM blev afviklet i Portugal. 

Efter triumfen tog han et års pause for at finde glæden igen ved sporten.

- Jeg er glad for at være tilbage og vide, at jeg stadig kan levere på højeste plan, siger Christian Andersen.

Ingen slinger i valsen

Der var ikke meget slinger i valsen i finalen. 

Christian Andersen lå i front det meste af finalen. 

Der var derfor ikke meget tvivl om, om den unge mølbo kunne stå distancen.

Christian Andersen er født og opvokset i Klitmøller, hvor han også lærte at stand-up paddle. 

Han er tilmed kun 25 år gammel, så han har med andre ord en del år tilbage til at præstere resultater som netop EM-gulvet.

Mange gange mester

Det er i disciplinen technical race, at han lige er blevet kåret som den bedste i Europa.

Technical race er kapløb på et SUP-board, hvor man både skal være hurtig, holde balancen og komme hurtigt rundt på en bane med bøjer og bølger.

Christian Andersen er seks gange europamester og to gange verdensmester i stand up paddling-sportens forskellige discipliner.

Til det igangværende EM har han ydermere mulighed for at vinde to medaljer i disciplinerne "long distance" og "sprint. 

Efter EM drager han så videre til VM i Italien. 

- Og derefter er sæsonen slut, konstaterer Christian Andersen. 

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste