Tilbage i 2006 endte kampen mellem de to klubber 1-1 i ordinær, hvorefter FC København sikrede sig sejren efter straffesparkskonkurrence.
Det sker

5813 tilskuere er rekorden - den skal slås mod FCK

02. november 2022 kl. 19:02

THISTED: Der er lagt op til et pokalbrag, når de danske mestre, FC København, onsdag aften 9. november stiller op mod Thisted FC på Lerpytter.

De to klubber har blot mødt hinanden en enkelt gang før, hvilket var tilbage i 2006, hvor der fandt en regulær folkefest sted på Sparekassen Thy Arena.

Denne folkefest håber Thisted FC at gentage, når de inviterer de mange thyboer til fodbold.

Håber på en gentagelse

Tilbage i 2006 endte kampen mellem de to klubber 1-1 i ordinær, hvorefter FC København sikrede sig sejren efter straffesparkskonkurrence. Stemningen var euforisk, da der dengang blev sat tilskuerrekord – en tilskuerrekord, der stadig står ved magt - med hele 5813 tilskuere på lægterne.

Tilskuerantallet, samt et resultat på 1-1 i ordinær spilletid, er noget også Thisted FC ville byde velkommen.

- Vi ser frem til at samle vores sponsorer, fans og andre interessenter til en fodboldfest på Sparekassen Thy Arena. Vi håber på en masse folk på lægterne, og et antal, der nærmer sig de 5000, ville være helt fantastisk. Og så har vi jo set tidligere, at alt kan ske i pokalturneringen rent resultatmæssigt, fortæller TFC's direktør Peter Friis i en pressemeddelelse.

Udsolgte siddepladser

Thisted FC kunne allerede i forrige uge melde ud, at loungen, der er navngivet Redoffice Konpap-loungen, er udsolgt forud for kampen mod FC København.

Tribunen på Sparekassen Thy Arena blev også hurtigt udsolgt, hvorfor der nu kun er mulighed for at erhverve sig en ståplads, når startfløjtet lyder.

Disse billetter kan erhverves på Thisted FC’s hjemmeside, hvor en voksen ståbillet koster 100 kroner, mens børn kan se kampen for 50 kroner.

Annonceret indhold

Nyeste