Det vigtigste ved et efterskoleophold står ikke på skemaet

På Han Herred Efterskole må eleverne gerne komme med en passion i bagagen. Men året skal også give plads til nye interesser, nye mennesker og sider af sig selv, man ikke kendte i forvejen.

Man behøver ikke have valgt alt hjemmefra

Et efterskolevalg begynder ofte med noget, den unge allerede kender. En sport, en interesse eller måske bare ønsket om et år, der skal være anderledes end det, man kommer fra.

På Han Herred Efterskole kan eleverne vælge mellem omkring 30 valgfag fordelt over tre perioder. Man kan holde fast i det, man bliver glad for, eller skifte og prøve noget helt andet undervejs. Flere fag kræver ingen erfaring på forhånd.

Forstander Svend Aage Nielsen ser netop den mulighed som en vigtig del af året.

- Nogle kommer ind ad døren og ved præcis, hvad de vil bruge året på. Andre er mere åbne, og sådan må det også gerne være. Det vigtige er, at man både kan blive bedre til det, man allerede brænder for, og få mod på at prøve noget nyt.

For Silas Rosenørn De Lasson Post fyldte fodbolden meget, inden han begyndte på Han Herred. Undervejs fik han også øjnene op for blandt andet volleyball og spring.

- Fodbold var nærmest det eneste, jeg tænkte på, inden jeg kom herud. Jeg glædede mig selvfølgelig også til at møde nye mennesker, men det var klart fodbolden, der fyldte mest. Det gør den stadig, men nu er der bare også kommet en masse andet, jeg synes er fedt. Jeg har fået venner, jeg nok aldrig var kommet til at snakke med ellers, og prøvet nogle ting, jeg ikke havde regnet med.

Seriøst uden at være elite

For elever, der gerne vil fordybe sig ekstra i deres sport, tilbyder Han Herred First-fag i fodbold, håndbold og spring med tre ugentlige træninger.

Her bliver der trænet seriøst, og eleverne forventes at møde med lyst til at gøre en indsats og blive bedre. Men man behøver ikke være blandt de bedste på forhånd.

- Vi tager træningen alvorligt, men vi er ikke en eliteskole. Man skal komme med lysten til at gøre sig umage og blive bedre, men man behøver ikke være den bedste. Og hvis det ikke også er sjovt at være med, så har vi jo misset noget.

En fodboldspiller er samtidig værelsekammerat, klassekammerat, gymnast og deltager på valgfag med elever, der måske interesserer sig for noget helt andet. Sporten må gerne fylde meget. Den får bare ikke lov til at fylde alt.

Fællesskabet bliver stærkt, når eleverne mødes på kryds og tværs. Foto: Han Herred Efterskole.

Noget vælger man selv. Andet gør man sammen

De mange valgmuligheder er kun den ene side af efterskolelivet. Når et helt elevhold skal bo, spise, lære og leve sammen, er der også brug for noget, alle er fælles om.

Gymnastikken er det tydeligste eksempel. Alle deltager, uanset erfaring, og i løbet af foråret tager elevholdet sammen rundt til 15-20 opvisninger.

- Jeg må indrømme, at gymnastik ikke lige var det, jeg glædede mig mest til. I starten tænkte jeg lidt, at det bare skulle overstås. Men efter nogle gange blev det faktisk ret sjovt, og nu glæder man sig næsten til at stå der sammen med alle de andre, siger Rasmus Jacobsen.

Eleverne møder også hinanden på kryds og tværs af værelser, klasser, sport og valgfag. Det er helt bevidst, forklarer Svend Aage Nielsen:

- Hvis eleverne selv valgte hver eneste gang, ville mange helt naturligt søge hen mod dem, de minder mest om. Men en stor del af efterskolelivet opstår jo, når man bliver sat sammen med nogen, man ikke selv havde valgt, og måske opdager, at man har noget til fælles.

Målet er ikke, at alle skal være bedste venner. Men eleverne skal have flere veje ind i fællesskabet end den klasse, det værelse eller den interesse, de begyndte med. Samtidig fylder det nære hverdagsfællesskab meget, når man pludselig bor sammen med andre døgnet rundt.

- Derhjemme kunne man godt bare gå ind på sit værelse, når man kom hjem fra skole. Her er der altid nogen at være sammen med og hygge sig med, så man ikke sidder alene, fortæller værelseskammeraterne Anne Elisabeth Koch-Thomsen og Ida Aarup Hestbæk.

De voksne skal ikke løse det hele

Når man flytter hjemmefra, følger der også en anden slags usikkerhed med. Hvad hvis hjemveen rammer, man bliver uvenner med sin roomie eller bare har en dag, hvor det hele bliver for meget?

På Han Herred taler man om “autentiske voksne”. Eleverne møder ikke kun lærerne i undervisningen, men også ved måltiderne, på gangen og til træning. For Svend Aage Nielsen handler voksenrollen om at vide, hvornår man skal træde til, og hvornår eleven selv skal have mulighed for at finde vejen.

- Vi skal selvfølgelig være der, når de har brug for os, men vi skal heller ikke tage alting ud af hænderne på dem. Nogle gange har en elev brug for, at vi går tæt på og hjælper. Andre gange skal vi måske bare sige: Prøv lige selv først, og så er vi her. De skal gerne opdage, at de faktisk kan mere selv, end de troede.

For svære dage kan ikke undgås. Man bliver uvenner, savner dem derhjemme eller står i situationer, man ikke helt ved, hvordan man skal håndtere. Men netop dér ligger også noget af det, eleverne skal lære.

Forskellige elever har brug for forskellige skoleår

Også fagligt er der forskellige veje gennem året. I 9. klasse går eleverne til de almindelige prøver, mens eleverne i 10. klasse kan vælge mellem et forløb med mulighed for prøver og et prøvefrit, projektorienteret forløb. Det sidste er især tænkt til elever, der allerede har de nødvendige karakterer til deres ønskede ungdomsuddannelse og derfor kan bruge året på at arbejde på en anden måde.

For Svend Aage Nielsen handler det ikke kun om, hvor eleverne ender fagligt, men også om hvad de lærer på vejen.

- Når man kommer på efterskole, skal man selvfølgelig blive dygtigere fagligt. Men udvikling kan også være, at man bliver bedre til at tage ansvar, fordybe sig i noget eller arbejde sammen med andre. Det er noget af det, vi gerne vil sende eleverne videre med, uanset hvilken vej de vælger.

Forandringen behøver derfor ikke kun kunne aflæses på karaktererne. For nogle kan den også mærkes i modet til at tage ordet, tage ansvar eller stå mere på egne ben.

Resten må man mærke selv

Man kan sammenligne efterskoler hjemme ved køkkenbordet og undersøge fag, sport og faciliteter.

Det er sværere at læse sig til, hvordan det føles at bo der. Hvordan tonen er mellem elever og voksne. Og om man kan se sig selv i fællesskabet.

For måske ved man allerede præcis, hvad man brænder for. Spørgsmålet er også, hvad man endnu ikke har opdaget.

Han Herred Efterskole holder infoaften den 15. september, hvor kommende elever og deres familier bliver vist rundt af nuværende elever og kan høre mere om hverdagen på skolen. Den 27. september åbner skolen igen dørene i forbindelse med Efterskolernes Dag. Læs mere om Han Herred Efterskole her.