Seneste nyt
Billede beskrivelse

Pandrup er klar til spurt

27. juli 2026 kl. 06.17

PANDRUP: Kun få dage efter afslutningen på årets Tour de France bliver der mulighed for at følge et stort internationalt cykelløb på nærmeste hold i Jammerbugt. I år køres Postnord Danmark Rundt for 35. gang.

Og når løbet skydes i gang onsdag 29. juli går første etape gennem Jammerbugt Kommune.

Billede beskrivelse

Etapen starter i Aalborg. Herfra går det mod Brønderslev, videre til Saltum og mod Pandrup.

Ca. kl. 15 kommer rytterne til Pandrup, hvor der er en spurt i Bredgade ved Sparekassen Danmark. Der køres videre mod Kaas. Via Jernbanegade går det mod Rødhusvej og videre til Tranum, Fjerritslev og videre mod Aggersundbroen.

Ildsjælen Flemming Dahl Jensen, Kaas, vil gerne gøre cykelrytternes tur gennem Pandrup og Kaas til en lokal begivenhed.

- Jeg har i flere år forsøgt at få Postnord Danmark Rundt til at starte her i området. Men det er desværre ikke en mulighed på grund af manglende overnatningsmuligheder til cykelrytterne og hjælperne, fortæller Flemmking Dahl Jensen.

Billede beskrivelse

I stedet har han i samarbejde med lokale erhvervsdrivende forsøgt at gøre løbet til en lokal begivenhed med oplevelser.

Ved Sparekassen Danmark i Pandrup er der gratis is til børnene samt hoppeborg og konkurrencer. Ved Jetsmark Idrætscenter kan man købe kaffe. Spar i Kaas serverer gratis is og pølser, og der er gratis pizza sliders hos Amigos Pizza.

Og hos Gammelbo på Rødhusvej er der Ryå Is. Borgerforeningerne i Pandrup og Kaas er også med i arrangementet.

- Jeg opfordrer alle som har lyst til at komme med aktiviteter, så vi får en festlig eftermiddag. Det sociale samvær, hvor vi hygger os sammen, er vigtigt også her i de mindre lokalsamfund, siger Flemming Dahl Jensen.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste