Nordjysk butik er Danmarks bedste
AABYBRO: Hos Rema 1000 i Aabybro kan man trække lidt ekstra på smilebåndet disse dage.
Lørdag blev de nemlig kåret til årets bedste Rema 1000 i hele Danmark.
Den norske discountkæde holdt deres årlige rigsmøde lørdag, hvor 16 butikker var nomineret.
Rema 1000 Aabybro var den eneste nordjyske butik, som var med i løbet.
- Jeg forstår stadigvæk ikke helt, at vores butik er årets bedste. Det er helt vildt – faktisk en smule magisk. Jeg er virkelig stolt af mit team og det hårde arbejde, som ligger til grund for prisen. Vi kommer til at nyde anerkendelsen fuldt ud i vores fortsatte arbejde for at være Aabybros lokale købmandsforretning, siger Camilla Kristensen, som er købmand i Rema 1000 Aabybro i et opslag på LinkedIn.
Købmanden sender desuden en stor tak til både sit personale og kunderne, som kommer i butikken i hver dag.