Billede beskrivelse

Den ene genoplives, mens den anden er flyttet: Stor åbningsfest i Aabybro

21. marts 2026 kl. 11.02

AABYBRO: Fredag 27. marts bliver den helt store festdag i Aabybro, hvor hele to butikker er klar til igen at åbne op.

Meny, som blev ramt af en voldsom brand et par dage før jul, genåbner nu en del af butikken. Resten følger efter senere. Og i den anden ende af Aabybro Centret åbner Imerco en stor og flot butik i lokalerne, hvor Sportmaster holdt til. Imerco har hidtil haft en butik lige overfor.

Billede beskrivelse

- Meny har været savnet siden branden lige op til jul, og der er blevet arbejdet hårdt for at blive klar til åbning af en del af butikken. Imerco får et markant større salgsareal og et helt nyt udtryk. Det bliver en festdag for hele byen, og vi forventer mange mennesker i byens gader, siger Thomas Sørensen, formand for Aabybro Handels- og Erhvervsforening.

- De to butiks-åbninger vil også give hele Aabybro Centret et kæmpe løft, tilføjer formanden.

Billede beskrivelse

Fredag den 27. marts kan børnene møde de handlendes maskot, Aage, i byens gader. Han har fyldt lommerne med slik, som skal deles ud.

Borgerforeningen sætter også flag-alleen op for at skabe den helt rigtige feststemning.

- Det bliver virkelig en festdag med masser af folk i byen, og alle butikker har rigtig gode tilbud i anledningen, fortæller Thomas Sørensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste