Efter brand: Nu er dagligvarebutik klar til at genåbne
AABYBRO: Efter lange måneder med lukkede døre er der endelig godt nyt om Meny i Aabybro.
Fredag 27. marts åbner en midlertidig butik i den hele halvdel af de tidligere butikslokaler. Butikken er adskilt fra de skadede dele af bygningen med en væg.
Åbningstiderne bliver det samme som nu. I hverdagene er det 8.00 til 20.00, mens det i weekenden er 8.00 til 18.00.
I den midlertidige butik vil man kunne finde slagter og delikatesse, frugt og grønt, blomster, frostvarer, kølevarer og bland selv slik. Lagkagehuset vender også tilbage i en midlertidig udgave.
- Tak for jeres enorme opbakning siden branden – det betyder mere, end I aner, står der i opslaget.