Billede beskrivelse

Millioner frigivet: Snart starter udvidelse af lokal folkeskole

29. marts 2026 kl. 06.01

NØRHALNE: Planerne blev præsenteret så sent som sidste år.

Efter planen skal folkeskolen have både flere klasselokaler, men også flere faglokaler.

Og nu kan den milliondyre renovering og udvidelse af Nørhalne Skole snart gå i gang. 

Det blev vedtaget på et møde i kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune torsdag. 

Her blev der stemt for at frigive et rådighedsbeløb på 10 mio. kr. i 2026-budgettet - netop med opdateringen og opgraderingen af den lokale folkeskole for øje. 

Dertil kommer en post på 2,5 mio. kr. i 2025-budgettet - og yderligere en post på 5,5 mio. kr. i 2027-budgettet. 

- Med en investering på 18 mio. kr. i Nørhalne Skole får vi en topmoderne skole, som sikrer gode forhold får både elever og skolens medarbejdere. Og både skolens medarbejdere og bestyrelse glæder sig, sagde daværende borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Chr. Gade (V). 

Ifølge referatet fra ugens kommunalbestyrelsesmøde forventer man, at byggeriet på skolen kan starte efter sommerferien - og at projektet står færdigt medio 2027. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste