Skift område
Spil
Lyd
Kalenderen
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
E-avis
Kontakt
Niels Hausgaard mindedes Inger Lauritzen: - Hun var et fantastisk menneske
LØNSTRUP: Med musik, fortællinger og varme minder blev Inger Lauritzens 100-års fødselsdag torsdag aften markeret ved en udsolgt jubilæumskoncert på Lønstrup Strandhotel.
Publikum oplevede en kærlig hyldest til den lokale visesanger, digter og fortæller, hvis sange gennem årtier har sat ord på livet ved Vesterhavet.
Konferencier Jørgen Bing førte publikum gennem Inger Lauritzens livshistorie, mens Lone Rødbroe, Hanne Laursen og barnebarnet Mathilde Faldborg Groth fortolkede hendes sange.
Henrik Baloo Andersen akkompagnerede ved klaveret, og Niels Hausgaard delte personlige erindringer om sit mangeårige venskab med Inger Lauritzen.
Et af aftenens stærkeste indslag kom fra Hausgaard, der i stedet for en traditionel tale lod publikum møde Inger Lauritzen igen gennem en tænkt samtale, hvor han forestillede sig, hvad hun selv ville have sagt, hvis hun havde været til stede.
- Hun var et fantastisk menneske, sagde Hausgaard og beskrev hende som et menneske med både varme og værdighed.
Han fortalte, at han første gang stødte på en af hendes sange i Hjørring Revyen for omkring 50 år siden, hvor Birgit Conradi sang den.
- Der var meget magi over det. Det var fantastisk, mindedes han.
Hausgaard undrede sig dengang over, at sangskriveren ikke selv stod på scenen.
- Jeg spurgte hende: Hvorfor synger du ikke selv dine sange? fortalte han.
Senere erkendte han, at han måske burde have presset lidt mere på. Inger Lauritzen var ifølge ham præget af en beskedenhed, som holdt hende tilbage.
Netop opfordringen til selv at synge sine viser blev begyndelsen på et langt liv på de danske scener, hvor hun gennem mere end 25 år fortalte om fiskernes liv, naturen og menneskene ved Vestkysten.
Hausgaard fremhævede især den sjældne ægthed, der kendetegnede både Inger Lauritzen og hendes sange.
- Der er en meget høj grad af ægthed i det.
- Hun kunne ikke lide for mange disharmonier. Det var enkelt, og det var meget Inger, fortalte han med et smil.
- Jeg kategoriserer det som hendes musik. Det er en blanding af Sibelius, Valse Triste, der hvor fløjten og oboen kommer ind, tilsat »Det var en lørdag aften«.
En af de historier, publikum også fik med sig, handlede om Inger Lauritzens usædvanlige måde at skrive sange på. Hun kunne nemlig ikke skrive og læse noder.
Når en melodi opstod i hendes hoved, skyndte hun sig hjem, så den ikke gik tabt. I stedet for noder udviklede hun sit eget system med streger, boller og krydser, som gjorde, at hun kunne huske melodierne.
Selv om Hausgaard og Inger Lauritzen havde vidt forskellige kunstneriske udtryk, oplevede han et stærkt fællesskab mellem dem.
- Vi var forskellige, men vi var underlagt den samme skæbne. Vi skulle ud og give publikum oplevelser med hjem.
Den udsolgte jubilæumskoncert blev dermed ikke blot en fejring af Inger Lauritzens 100-års fødselsdag, men også en hyldest til kvinden bag sangene – fiskerkonen fra Lønstrup, som med enkle ord og melodier gjorde hverdagen ved Vesterhavet til kulturhistorie.
Hendes fortællinger og viser lever fortsat videre og vidner om en kunstner, der satte et varigt aftryk på både Lønstrup og hele Vendsyssel.
