Skift område
Spil
Lyd
Kalenderen
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
E-avis
Kontakt
Hajen var sund og havde mad i maven. Forskere står fortsat uden svar på dødsårsagen
HIRTSHALS/ÅLBÆK: Den sjældne brugdehaj, som i sidste uge blev fundet død ved Ålbæk, er onsdag blevet obduceret på Nordsøen Oceanarium af forskere og biologer fra Statens Naturhistoriske Museum, Kattegatcentret, Museum Sønderjylland og Nordsøen Oceanarium.
Selvom obduktionen gav forskerne et unikt indblik i den enorme hajs anatomi, står de fortsat uden et klart svar på, hvorfor den døde.
- Vi er ikke blevet klogere på en direkte dødsårsag. Umiddelbart ser dyret faktisk meget friskt ud, siger marinbiolog ved Kattegatcentret, Rune Kristensen.
Ingen plastik i maven
En af forskernes teorier var, at brugden kunne have indtaget plastik eller andre menneskeskabte genstande, som kunne have blokeret fordøjelsessystemet – et problem, der jævnligt ses hos store bardehvaler.
Men den teori blev hurtigt afkræftet.
- Da vi åbnede maven, fandt vi ingen fremmedlegemer. Maven så helt naturlig ud, fortæller Rune Kristensen.
Tværtimod viste maveindholdet, at hajen havde spist kort tid før sin død.
- Vi kunne se rester af de små krebsdyr, rejer og muslinger, som brugden filtrerer ud af vandet. Det stemmer også overens med de droneoptagelser, der blev lavet, mens hajen stadig var i live.
- Nu skal vævsprøver analyseres nærmere for blandt andet bakterielle infektioner eller påvirkninger af nervesystemet, som ikke kan ses med det blotte øje.
Allerede inden obduktionen pegede forskerne på flere mulige forklaringer.
Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum fortæller, at det kan være svært at fastslå en præcis dødsårsag.
- Vi håber selvfølgelig, at vi kan finde en forklaring, men det er langt fra sikkert. Det kan også være, at den simpelthen har fået det for varmt. Havtemperaturen ligger lige i den høje ende af, hvad brugder normalt opholder sig i, siger han.
En unik mulighed for forskerne
Selvom dødsfaldet er trist, giver det forskerne en sjælden mulighed for at lære mere om en art, der kun meget sjældent ses i danske farvande.
Statens Naturhistoriske Museum havde gerne bevaret hele hajen, men den var for stor til at transportere.
I stedet bliver hovedet, gællerne, hele rygsøjlen og en lang række vævsprøver bevaret i museets nationale samlinger, hvor de kan bruges til forskning mange år frem.
- Rygsøjlen og hovedet bliver gemt i mange hundrede år til fremtidens forskere, siger Peter Rask Møller.
For Rune Kristensen var obduktionen noget helt særligt.
- Det er højst sandsynligt “one in a lifetime”. Jeg har dissekeret over 100 forskellige hajer, men det her er noget af det vildeste, jeg har set.
At hajen var så velbevaret gjorde samtidig undersøgelserne langt mere værdifulde.
- Ofte arbejder vi med dyr, der er delvist nedbrudte. Her hentede vi brugden kort efter, den døde, så den har været i usædvanlig god stand. Det er et ønskescenarie for forskningen.
En vigtig formidlingsopgave
Chefbiolog Kristina Ydesen fra Nordsøen Oceanarium glæder sig over, at obduktionen kunne foregå i Hirtshals med publikum som tilskuere.
- Det er rigtig dejligt, at vi kunne lægge hus til undersøgelsen og samtidig give en masse nysgerrige mennesker mulighed for at følge arbejdet helt tæt på, siger hun.
Hun understreger, at hajen umiddelbart fremstod sund.
- Den ser faktisk fin, sund og rask ud. Der har ikke været noget nævneværdigt, der tydede på sygdom, og den havde mad i maven. Derfor må vi nu undersøge prøverne nærmere for eksempelvis toksiner eller andre forhold, som ikke kan ses under selve obduktionen.
De endelige svar på, hvad der kostede den sjældne brugde livet, må derfor vente, indtil laboratorieanalyserne er afsluttet.
