Billede beskrivelse

Porten til Naturpark Tolne: Udstilling om landbrugets historie

22. juli 2022 kl. 06.30

I september 2020 fik Vendsyssel Historiske Museum bevilget 395.375 kr. af Nordea fondens ”Her bor vi” pulje til projektet ”Mosbjerg Porten til Naturpark Tolne” på Landskabs- og Landbrugsmuseet i Mosbjerg. Foruden indretning af en ny pejs, installation af varmepumpe og et nyt rytterlys i loftet af laden på gården ”Højen”, omhandler projektet også en indretning af en ny informationsudstilling.

Billede beskrivelse

Den nye udstilling erstatter den eksisterende fra 1987 i Informationsbygningen. Men også laden er inddraget i det samlede projekt. Mens informationsudstillingen fortæller om alle de spændende oplevelser, der er både på museet og i selve naturparken, er Laden i højere grad stemningsskabende. Dette sker gennem illustrationer i storformat med både historiske og nutidige motiver.

Arbejdet med den nye informationsudstilling ”Porten til Naturpark Tolne” på Landskabs- og Landbrugsmuseet er nu afsluttet. Formidlingschef Jens-Christian Hansen har været primus motor i udviklingen af udstillingen sammen med en del frivillige.

Udstillingen fortæller de besøgende om både Landbrugsmuseet og arbejdet i landbruget gennem tiderne og den lysåbne natur. Det er en spændende og meget informativ udstilling, der får mange rosende ord for den gennemførte formidling. Udstillingen er moderne, hvor tidens elektroniske løsningerne er taget i brug. Der er eksempelvis QR-koder ved de fleste genstande. Når koden scannes med en smartphone, kommer der en audiovisuel forklaring om genstanden frem på telefonens skærm.

Billede beskrivelse

Laden på gården har også gennemgået en gennemgribende renovering. Ovenlysvinduerne gør rummet lyst og venligt, og på væggene er der store lyddæmpende fotostater med billeder fra livet på Husmandsstedet.

Alle er velkommen til at besøge informationsudstillingen ”Porten til Naturpark Tolne” på Landskabs- og Landbrugsmuseet i Mosbjerg alle dage mellem 10 og 17.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste