Seneste nyt
Billede beskrivelse

Jesper bliver ny auktionsleder

23. august 2026 kl. 16.46

HJØRRING: Advokat Jesper Baden Andersen, 47 år, er af Justitsministeriet beskikket som ny auktionsleder for Hjørring Retskreds.

Det skriver Advokaterne Amtmandstoften i en pressemeddelelse.

Jesper Baden Andersen har arbejdet i advokatbranchen siden 2007 og har siden 2020 været medindehaver af Advokaterne Amtmandstoften i Hjørring.

Som auktionsleder skal han blandt andet stå for løsøreauktioner, hittegodsauktioner og cykelauktioner i Hjørring Retskreds. Auktionerne afholdes i tæt samarbejde med politiet i Hjørring.

Billede beskrivelse

Hvervet som auktionsleder er dog ikke helt nyt for Jesper Baden Andersen.

Siden 2021 har han bistået den tidligere medindehaver af Advokaterne Amtmandstoften, nu pensioneret advokat Erik Bo Sørensen.

Erik Bo Sørensen har været auktionsleder siden 2007, men har nu deponeret sin beskikkelse. Jesper Baden Andersen overtager dermed hvervet efter sin tidligere kollega.

Oplysninger om kommende auktioner samt auktionskataloger og auktionsvilkår kan findes på Advokaterne Amtmandstoftens hjemmeside.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste