Seneste nyt
Billede beskrivelse

Hjørring rykker 40 pladser på solskinslisten

22. august 2026 kl. 10.02

HJØRRING: Hjørring tog et markant spring på listen over landets mest solrige kommuner i 2025.

I alt blev det til 2.009,6 solskinstimer i Hjørring Kommune. Det er 14,5 procent mere end året før og sender kommunen hele 40 pladser frem blandt landets 98 kommuner.

Det viser en opgørelse fra cleantech-virksomheden 1KOMMA5° Danmark baseret på data fra DMI.

Hjørring er langt fra den eneste nordjyske kommune, hvor solen viste sig mere. Thisted, Morsø, Jammerbugt og Brønderslev er ifølge pressemeddelelsen blandt de kommuner, der havde nogle af landets største stigninger i antallet af solskinstimer.

På landsplan fik alle 98 kommuner flere solskinstimer i 2025 end i 2024.

Ifølge 1KOMMA5° Danmark er de ekstra timer med sol også positivt for solcelleejere, fordi produktionen først og fremmest afhænger af mængden af lys.

Opgørelsen bygger på data, som virksomheden har rekvireret fra DMI.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste