Storrådhuset blev igen lagt ned

Der bliver ikke bygget et nyt storrådhus til at samle kommunens administrative personale.

Hverken i Hobro eller andre hovedbyer i Mariagerfjord.

- Ikke i min tid, forsikrede på rad og række spidskandidaterne for kommunens tre største politiske partier - borgmester Mogens Jespersen, Hadsund (V), Jan Andersen, Øster Hurup (DF) og Leif Skaarup, Skjellerup (S).

Kandidaterne krydsede på invitation fra Dansk Byggeri Mariagerfjord klinger på Theaterrestauranten i Hobro, hvor lyden af skarpslebent stål var til at overhøre for de 25 fremmødte.

Mogens Jespersen: - Årligt vil vi omtrent kunne spare de tre millioner kroner, personalet bruger på kørsel mellem de fire hovedbyer.

- Men et rådhus koster 200 millioner kroner i anlæg, og de penge har vi altså valgt at bruge på andre projekter som idrætscentrene i Rosendal og Hadsund, ny skole i Arden, to nye store børnehaver og andet.

- Og hvordan skaffer vi lige de 75 arbejdspladser til Arden, 100 til Mariager og 120 til Hadsund, vi mister ved at lukke rådhuse i de tre byer.

Leif Skaarup: - Vi risikerer desuden at bygge storrådhus med alt for stor kapacitet, fordi vi tager afsæt i behovet i dag.

- Hvor mange tror I, der sidder tilbage på rådhusene om 10 år? Muligheden for at tjene noget på at sælge de gamle bygninger begrænser sig til rådhusene i Mariager og Hobro, som ligger godt.

Jan Andersen: - Derimod vil der være god mening i at samle alle de kommunale bygninger i Hobro i ét byggeri med plads til både biograf, teater, kulturhus og borgerservice, der holder åbent fra 8 morgen til 20 aften.

- Hvad rådhusene angår, står vi i Dansk Folkeparti fast på en decentral struktur

Mogens Jespersen: - Kan vi samle de 11 lejemål, vi har i Hobro, vil meget være nået.

Og apropos Hobro - og ikke mindst dens gågade:

- Hvorfor tager det så lang tid at træffe beslutninger, når nogen vil tage et initiativ, spurgte arkitekt Bo Graugaard.

- Jeg taler med folk, der gerne vil etablere dagligvarebutik, kædebutik eller har lyst til at lave en udstykning.

- Men det får de ikke lov til, fordi strukturen i byplanen ikke er på plads.

- De får at vide, at de må vente halvandet til to år., og så flytter de bare til andre kommuner, beklagede Bo Graugaard.

Mogens Jespersen: - Men det er præcis, hvad vi blandt andet med hjælp fra byplanarkitekt-øjne ude fra er i gang med at få styr på.

- Der sker mange ting op og ned ad gaden lige nu og nærmest ingen grænser for, hvor mange der i øjeblikket byder ind med projekter.

- Men vi er nødt til at have en plan, der rækker mange år frem i tiden og sikrer, at vi holder fast i et stort handelsliv i centrum af Hobro.

- Det oplever vi også, at de mennesker, vi taler med, har forståelse for.

Leif Skaarup: - Vi kan som kommune ikke tåle, hvis vi kommer til at sprede handelen af dagligvarer for meget.

- Fra andre byer har vi set, hvad der sker, når handelslivet trækkes ud i centre uden for hovedbyen.

- Det vil gå hårdt ud vores gågade, som er meget, meget attraktiv for mange, og den har både store og små lejemål, og vi arbejder på at få plangrundlaget på plads.

- Hvorimod det jo ikke er så kompliceret, hvis man eksempelvis taler om Kirketerp udstykningen uden for byen, og hvor vi satte noget nær danmarksrekord i hurtig sagsbehandling, uddybede Leif Skaarup

- Men hvad så med de forfærdelige, faldefærdige huse på Adelgade op omkring Kirketorvet, spurgte Børge Nielsen, Hobro.

Jan Andersen: - Ja, den del af gågaden trænger virkelig til en kærlig hånd.

- Nu har jeg siddet i byrådet de første fire år, og der er nærmest intet sket. Hvis det var gået sådan til i Øster Hurup, ville jeg blive bestormet af vrede borgere,

Mogens Jespersen: - Jeg kan kun sige, at vi skam forhandler med ejerne af bygningerne. Selv har jeg været med til at sælge et stykke havn i Øster Hurup til en af ejerne og købe det tilbage efter nogle år.

- Ganske vist 200.000 kroner dyrere, men til gengæld med indlagt vand og el.

- Så kan det også lade sig gøre i Adelgade.

- Men hvad gør vi så ved de mange unge mennesker, der hellere vil i gymnasiet end have en faglig uddannelse, og som vi har hårdt brug for.

- Kan I hjælpe os, spurgte Verner Kristiansen, formand for Dansk Byggeri Mariagerfjord?

Leif Skaarup: - Kommunen har netop ansat en erhvervs playmaker, som i tæt samarbejde med skolerne skal sikre, at de unge mennesker allerede fra sjette klasse ved, hvad en håndværker laver, og som skal knytte erhvervslivet tættere sammen med folkeskolen.

- Alt for ofte ved unge mennesker i niende klasse ikke, hvad faglige uddannelser er for noget.

- Og så siger mor derhjemme selvfølgelig: - Tag du hellere tre år på gymnasiet. De kunne have større gavn af at komme på htx (teknisk gymnasium).

Jan Andersen: - Det vigtige er, at det lokale beskæftigelsesråd nu er nedtonet til fordel for en erhvervs playmaker, som også sidder ude på uddannelsesstederne.

- Dér, hvor de unge er, og som kan være en direkte kanal til virksomhederne.

- Lad os sammen med erhvervslivet lave en fælles kampagne for, at vi mangler elever - og lad os italesætte, at det er rigtig godt godt at være tømrer, elektriker eller murer og være med til at skabe vores fremtid, opfordrede Jan Andersen

Mogens Jespersen: - Vi har 400 unge under 30 år, der er faldet ud af uddannelsessystemet, hvoraf halvdelen nok aldrig kommer videre.

- Den anden halvdel skal i virkeligheden bare have lidt hjælp til eksempelvis at finde ind til en faglig via teknisk skole.

- For alle parter langt bedre, end at de fejer gade eller klipper hæk.