Historien om en meget vigtig snor
Onsdag 18. oktober afholdt Møllehistorisk Samling og Hadsund Egnssamling et velbesøgt efterårsferiearrangement med aktiviteter for både børn og voksne.
Ved arrangementet i efterårsferien havde den nye museumsinspektør Dorte Kook Lyngholm engageret et par hjælpere fra Museumsforeningen og ikke mindre end 11 frivillige fra Havnø Mølles Venner.
Også Lokalhistorisk Arkiv var åbent og bemandet. Det var således en større flok, hvis arbejde skulle koordineres, men alt klappede, som det skulle efter Dorte Lyngholms plan. Erfaringen viser dog, at der ved sådanne lejligheder altid kan opstå uventede situationer, og den kom da også, da museet netop den dag modtog en museumsgenstand, der fortæller en masse Hadsund-historie.
Genstanden blev foræret til museet af personale på rådhuset i Hadsund, hvor den var fundet.
Genstanden var en lille brun pakke med sejlgarn om og en påklistret seddel, hvor der på maskine var skrevet "GRÆNSESNOREN. Overklippet af Politimester Th. Jørgensen den 1/4 - 1937".
Som nævnt har Dorte Lyngholm kun været ved museerne i Mariagerfjord Kommune i nogle få måneder, så umiddelbart sagde det hende ikke noget, men hendes forgænger på museerne i Hadsund, Lise Andersen, var til stede og nærmest hoppede af begejstring, og fik Dorte Lyngholm til straks at åbne den fine pakke, som indeholdt en snor, der var malet, så den fremstod med røde og hvide striber.
Historien bag snoren har tidligere museumsinspektør Lise Andersen bl.a. skrevet om i bogen "Foreningsliv i Hadsund" fra 1994, men hun anede ikke, at snoren stadig eksisterede.
Historien er i korthed således:
Da Hadsund opstod som by, opstod den på grænsen mellem Skelund-Visborg Sognekommune og Vive Sognekommune.
Det gav mange problemer, fordi de to kommuner havde meget lidt interesse i den nye bys udvikling. Vive var en fattig kommune og havde f.eks. ikke råd til at etablere gadelys i Hadsund, og Skelund-Visborg Kommune ville ikke, fordi lyset også ville skinne på husene i Vive sogn! Skelund-Visborg Kommune så helst Hadsund udskilt af de to kommuner, men Vive Kommune havde brug for skatteyderne i byen, og ville ikke være med til en udskilning. Senere forsøgte Skelund-Visborg Kommune at slippe af med Hadsund, ved at byen skulle indlemmes i Vive Kommune, men man kunne ikke blive enige om vilkårene. Det var Hadsund Håndværkerforening, der tog problemet op, og diskussionerne bølgede fra tid til anden fra 1911 til 1936, hvor man endelig den 21. januar gennemførte en afstemning om sammenlægning af de to gamle kommuner. Forslaget var et kompromis, der kunne vinde flertal. I Skelund-Visborg kommune stemte 60 % for og i Vive 57,5 %. Derefter drog de to sogneråd til København, hvor de forhandlede med Indenrigsministeriet om sammenlægningen, som de ønskede skulle træde i kraft den 1. april 1937 (dengang begyndte finansåret den 1. april). Svaret fra Indenrigsministeriet kom først den 30. marts 1937. Man havde altså kun én dag til at forberede en ceremoni! Gode råd var dyre - hvem skulle f.eks. klippe snoren? Man kunne dårligt vælge den ene sognerådsformand frem for den anden. Derfor faldt valget på politimester Th. Jørgensen, der havde jurisdiktionen i begge de gamle kommuner.
En snor blev spændt over Storegade ved barber Bloch Thomsens ejendom (Storegade 20), der lå på kommunegrænsen. Det er denne snor, som politimesteren klippede, der i efterårsferien blev afleveret til museumsinspektør Dorte Lyngholm.
Snoren har en løkke i den ene ende, hvor den har været bundet fast til en husmur. Den anden ende har tydelige spor af at være klippet over. Den snor, som blev afleveret, var 10,2 m lang, mens afstanden mellem de to huse, som den var spænd ud imellem er 12,6 m. Man har altså ikke klippet snoren på midten. Sandsynligvis har man gjort meget ud af at finde det nøjagtige skel mellem de to kommuner og klippet snoren her.
Den korte del af snoren var ikke i pakken, så hvis nogen ved, hvor de sidste godt 2 m stribet snor er blevet af, er Dorte Lyngholm meget interesseret i at høre om det.