Billede beskrivelse

Ung mode: Konfirmander får mere at vælge imellem

12. februar 2025 kl. 11.02

FREDERIKSHAVN: Trenden har været på vej nogle år. Den blå blazer er ikke længere enerådende på den ene side af midtergangen i landets kirker, når der er konfirmation. Drengene har fået langt bedre muligheder for at vælge det festtøj, de føler sig bedst hjemme i.

Hos Tøjeksperten sælger man stadig mange blå blazere og habitter, men man oplever også, at stadig flere konfirmander vælger alternativer. Det kan være blazere i andre farver, men det kan også være en overshirt eller bare en vest over en skjorte eller t-shirt.

Der er også nye materialer i konfirmationstøjet til drengene. Mange foretrækker blazere eller overshirts i superflex-materiale, som giver større bevægelsesfrihed og en mere afslappet stil.

I løbet af marts forventer Tøjeksperten at holde nogle inspirationsaftener for de kommende konfirmander og deres forældre. Datoerne er endnu ikke fastlagt, men man kan holde sig orienteret på butikkens facebookside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste