Billede beskrivelse

Tøjbutik inviterer til aftenshopping og biograftur

21. februar 2025 kl. 19.00

FREDERIKSHAVN: Movie Night er overskriften på den kunde-event, som Only arrangerer torsdag 20. marts. Det bliver en aften, hvor deltagerne får hele butikken for sig selv, en præsentation af forårsmoden 2025 og mulighed for at shoppe med 20 pct. rabat. Undervejs bliver sulten stillet med en sandwich og drikkevarer, inden hele selskabet begiver sig op til Palads Teatret.

Billede beskrivelse

I biografen skal man se ”Under stjernerne på Himlen”, et kærligt portræt af popsangeren Tommy Seebach. Inkluderet i billetten er en popcorn-menu.

Billetter til Movie Night fås i butikken eller via Facebook og Instagram.

Butikschef Karina Thomsen fortæller, at det er første gang, hun prøver en kunde-event af denne type, men bliver det en succes, vil hun gøre det igen.

Billede beskrivelse

Det, der venter kunderne denne aften, er alle de nye forårsvarer, der i år er inspireret af 1980’erne med sarte pastelfarver. Karina Thomsen glæder sig til at fejre foråret sammen med kunderne. Only har et meget bredt sortiment, så her er altid noget for kvinder i alle aldre. Måske er det den aften, du finder festtøjet til forårets konfirmationer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste