Et stykke Skagen-historie forsvinder: Krages bageri lukker

SKAGEN: Det blev til 26 år i Krages Bageri for ægteparret Jill og Kim Byrdal, men nu er det slut. Lørdag bager Kim de sidste kager, som Jill kan række over disken til bageriets kunder

I 1999 overtog Kim og Jill det hæderkronede Krages Bageri fra stifteren Poul Krage, og det var med Jills ord en stor opgave at løfte. Bageriet, der var fra 1951, skulle både føres videre og udvikles. Det har de to gjort med succes i lidt over et kvart århundrede, men nu siger de stop og har sat bageriet og til salg.

- Det har været 26 fantastiske år, men udefrakommende omstændigheder gør, at vi lukker, fortæller Jill.

De omstændigheder er blandt andet, at parret ikke har kunnet få det uddannede personale, der skal til at drive det succesfulde bageri.

Det har været 26 fantastiske år, siger Jill Vaarmark Byrdal Henriette Hougaard

Bageriet har givet dem mange gode oplevelser og masser af venner og kollegaer rundt om i landet, så det er bestemt ikke uden vemod, at parret stopper som selvstædige efter 31 år. Jill vil savne de mange glade kunder, og Kim har været nydt at være sin egen chef og kunne bestemme selv.

Men det er blevet for hårdt.

- Kroppen kan ikke holde til de mange lange dage. Pengene skal jo tjenes om sommeren, så der går jeg i gang ved 20-tiden om aftenen, og har først fri næste dag klokken 14, siger Kim, der indledte sin bagerkarriere som 12-årig, hvor han arbejdede i weekenden på Ankershus. 

Som 14-årig kom han i lære hos Finns bageri og som 17-årig var han udlært. Tre år senere blev han og Jill selvstændige. Det var de i fem år, hvor bageriet lukkede, så naboen - en købmandsforretning - kunne udvide. Under 14 dage efter lukningen var Kim i gang med at bage igen - denne gang hos Krages Bageri, som parret så endte med at overtage.

- Havde du spurgt mig i januar sidste år, hvornår jeg skulle stoppe som bagerkone, havde jeg svaret, at det først var, når jeg skulle pensioneres. Jeg elsker mit arbejde, men det er blevet for svært at få til at gå op. Vi havde jo regnet med, at der var andre, der skulle overtage forretningen, men sådan blev det ikke og det er okay.

Uvis fremtid

Hvad fremtiden angår, har Jill og Kim endnu ikke så mange fastlagte planer. Men trods en vis usikkerhed, kaster de sig frygtløst ud i deres nye og anderledes hverdag.

- Der er mange ting, vi gerne vil. Vi har noget fritid til gode, så vi tager nogle måneder fri for egen regning. Jeg glæder mig til at stå op om morgenen og ikke have travlt. Jeg skal lave noget helt banalt som at gå en tur på stranden eller sætte mig og læse et ugeblad. Men jeg er utålmodig, så efter tre dage har jeg sikkert sat et eller andet i gang, griner Jill.

Hun vil gerne have et job, hvor hun får indflydelse og kunne godt forestille sig, at det kunne være indenfor HR-området.

Hun stiller op for Venstre til byrådet i Frederikshavn Kommune, og bliver hun valgt ind til november, forventer hun, at hun skal have et job, der kan klares på 30 timer. Det står i skærende kontrast til de 60 timer, hun har arbejdet om ugen hidtil.

Kim regner med, at han skal have et “normalt” arbejde og en helt almindelig 37-timers arbejdsuge, hvor ved han dog ikke. De mange timers fritid, han pludselig får, har han endnu ikke en plan for. Men det bliver nok noget med at lære lidt om computere. - Det er jeg ikke så god til, påstår min kone, siger han med et smil.

Parret lukker og slukker forretningen med en invitation til venner, familie, kunder og forretningsforbindelser ved at byde alle på kaffe og kage lørdag klokken 13.00.