Billede beskrivelse

Medlemmerne tager vest på

04. august 2025 kl. 06.02

SÆBY: Civitan klubben bliver fremover synlige i eventbilledet, når klubbens medlemmer giver en hånd med ved forskellige arrangementer.

Alle medlemmerne er blevet udstyret med ens orange veste med refleksstriber og trykt med Civitans logo. Vestene er sponsoreret af Spar Nord Fonden.

Vesten signalerer tydeligt, hvem der er en del af arrangementet, såvel overfor andre frivillige, arrangører og publikum.

- Vestene giver ligeledes en øget synlighed og vil øge følelsen af samarbejde og signalere fællesskab i klubben og at vi udadtil fremstår mere professionelt, siger klubbens sekretær Knud Erik Stevn.

Billede beskrivelse

Civitans motto er ”for et bedre lokalsamfund”, som vi blandt andet lever op til, når klubben mod betaling påtager sig opgaver for lokale foreninger og organisationer til konkrete opgaver, som typisk er opstilling og nedtagning af inventar.

I slutningen af august skal Civitan således opstille scene og inventar til Sæby Musikfestival.
Under Musikkorpsets Internationale Musikfest i juni havde vi medansvaret for telte med borde og bænke, ligesom vi altid får Civitan hytterne på plads til havnefesten og på Sæby Torv op til jul.

- Hver sommer har vi forskellige vagt og kontrolopgaver, når krydstogtsskibene anløber Skagen, fortæller Knud Erik Stevn.

Alle indtægterne fra opgaverne kanaliseres efter ansøgning tilbage til lokalområdet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste