Værkerne bliver ødelagt af skimmel og borebiller
Staten sætter barren højt: Forventningerne til Skagens Kunstmuseer stiger, men skal de indfries må staten sætte et ekstra nul bag den årlige støtte, lyde forslaget fra Lisette Vind Ebbesen efter ministerbesøg
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har netop været på officielt besøg på Skagens Museum for at tale om de udfordringer og udviklingsmuligheder Skagens Kunstmuseer står midt i og over for.
Det blev til en samtale om kunst, statsstøtte, udenlandsk interesse for skagensmalerne, kvalitetsvurderinger og museets fokus på strategiske samarbejder, målgrupper og udviklingsplaner for både historiske bygninger og haver.
Skagensmalerne nyder ikke blot anerkendelse og stor opbakning i Danmark.
Senest har en større soloudstilling med P.S. Krøyer, der satte publikumsrekord i Paris i år, igen understreget den både nationale og internationale betydning af kunstnerkoloniens livsværk, som i dag formidles og forvaltes af Skagens Kunstmuseer.
Men med svigtende besøgstal grundet coronanedlukninger og -restriktioner har museet nu i to år manglet en betydelig del de vigtige entréindtægter, der normalt finansierer størstedelen af museets drift. Et tab, der samlet set er næsten fire gange større end det beløb, museet modtager i statsstøtte og det kan mærkes:
- Vi har de seneste to år bremset hårdt op på alle aktiviteter, der koster penge for at få enderne i årsbudgetterne til at hænge sammen: udstillinger, indkøb, bygningsvedligeholdelse, konservering af værker.
- Flere end 60 procent af vores indtægter kommer fra besøgende. Alene i år mangler vi lidt over 3 millioner i indtægter på den konto, siger direktør for Skagens Kunstmuseer, Lisette Vind Ebbesen.
Opgaver udskydes
Selv om det er lykkedes museet at gå ud af 2020 uden underskud, blandt andet fordi det er lykkedes at skaffe ekstra midler fra både private og fonde, så er der også sket en udskydning af opgaver, som venter i fremtiden og som kan blive langt dyrere, netop fordi de ophober sig.
- Besparelser på bygningsvedligehold og konservering af værker går ikke væk, fordi man udskyder dem, tværtimod, så kan der ske yderligere nedbrydning, der ender med at blive langt dyrere, netop fordi man har ventet med opgaverne, siger Lisette Vind Ebbesen.
Den krise, som museet ligesom resten af samfundet har været igennem, udstiller sårbarheden i en finansieringsmodel, hvor hovedparten af midlerne skal skaffes på markedsvilkår.
Fusionen kostede
Samtidig er museets arbejdsopgaver kraftigt udvidede i de senere år, hvor især fusionen med de to kunstnerhjem, Anchers Hus og Drachmanns Hus, har tilført en lang række omkostningstunge nye opgaver, som er en udfordring af løfte i en hverdag, hvor de knap og nap har penge til at passe på de verdenskendte malerier.
Det gælder registreringen og digitaliseringen af over 10.000 værker og 4.000 fotos - en opgave, der haster, for fotografierne falmer lidt mere hver dag, og der er borebiller og skimmel i en stor del af remedierne.
Disse dyr spiser simpelthen kunsten, hvis man ikke stopper dem.
Men registreringen har trukket ud, for en egenfinansiering på 82 procent har tvunget museet ud i løsansættelser af skiftende registratorer - og pauser, når pengene slipper op. Det har indtil nu stået på i seks år.
Ministre på rad
Skagens Museum har været i dialog med de seneste syv kulturministre omkring den meget skæve fordeling af statsstøtte og presset på for en revurdering, der i højere grad balancerer de statsligt pålagte og lovpligtige opgaver med de driftstilskud, der gives.
For mens andre museer, der har fusioneret, har nydt godt af at kunne slå deres statstilskud sammen som fx Museum Sønderjylland, så har fusionen mellem Skagens Kunstmuseer og de to tidligere privatejede hjem ikke udløst penge udover et engangsbeløb på 500.000 kr. til at igangsætte en samlingsgennemgang.
- Jeg er så glad for, at vi har fået de to kunstnerhjem ind under os, det giver på alle måder mening. Igennem dem kan vi gøre kunstnerne til levende mennesker i folks bevidsthed, understreger Lisette Vind Ebbesen.
Den skæve støtte
Alle er sådan set enige om, at støtten er skæv, men ingen har imidlertid formået at løfte opgaven med at gøre noget ved det.
Nu er håbet, at der kan findes en særbevilling en årrække frem, så museet kan få arbejdsro, mens der stadig skal arbejdes på at finde en bedre langsigtet løsning for statstilskud, der balancerer tilskud bedre i forhold til statsligt pålagte opgaver.
- I hvert fald ved kulturministeren nu, hvordan dagligdagen ser ud, siger Lisette Vind Ebbesen.
Hun er forberedt på, at en omfordeling af statsstøtten er en proces, der kan og skal tage tid.’
- Men jeg håber, at kulturministeren har et øje for den akutte situation, vi står i lige nu. Der skal her og nu midler til - ellers skal vi til at skære yderligere fra, og så kan vi på ingen måde leve op til de anbefalinger, vi får fra Slots- og Kulturstyrelsen, siger Lisette Vind Ebbesen.
Hun har dog tidligere foreslået af sætte et nul efter den nuværende støtte - altså gange den med ti.
- Den Gamle By i Aarhus har fået en ekstra bevilling på fem mio. kr. årligt i fire år. Vi kan sagtens bruge mere end det, men jeg håber, at vi i første omgang i det mindste kan komme ind under samme ordning som dem, siger hun.
- Jeg synes, at det er helt fair, at Skagens Kunstmuseer rejser problemstillingen med mangel på midler. Jeg har ikke en check med i dag, men jeg tager deres input med mig, siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen,, der understreger, at hun er imponeret over museets arbejde med internationale samarbejder og arbejde med fusionen.