Efter god modtagelse i Sæby: Tobias lukker restauranten
SÆBY: Sidst i oktober 2025 kunne Tobias Vasant, der er indehaver af Restaurant Sæson, glæde sæbynitterne med, at pop-up restauranten i Sæby ville slå sig fast ned i byen.
Det blev desværre til en kort fornøjelse, efter det torsdag er blevet meldt ud, at restauranten på Vestergade 51 nu ser sig nødsaget til at dreje nøglen om pr. 15. maj.
Men det er ikke fordi, interessen i det lokale ikke har været der - tværtimod.
"Det er ikke en beslutning, vi har ønsket at tage. Sæby har taget utrolig godt imod os, og vi er meget taknemmelige for den støtte, opbakning og de mange gode oplevelser, vi har haft sammen med jer", skriver de på restaurantens facebookside.
Ifølge opslaget skyldes lukningen, at der er ekstraordinært travlt hos restauranten i Frederikshavn, og det her været svært at finde tilstrækkeligt med personale til stedet i Sæby.
"Selvom vi lukker i Sæby, fortsætter vi heldigvis i Frederikshavn, og vi håber meget, at vi stadig får lov til at byde mange af jer velkommen dér fremover", skriver de.
Alle selskaber og arrangementer, der er booket frem til 30. maj vil blive afholdt som planlagt.