Heidi har sat sit Spisehus til salg
GÆRUM: Heidi Susanne Severinsen, der for syv år siden åbnede Heidis Spisehus i Gærum, har besluttet at sætte Spisehuset til salg.
Både ejendommen, selskabslokalerne og boligen skal sælges, for Heidi har besluttet, at der skal ske noget nyt i hendes liv.
- Det har været syv gode år her i Gærum, helt bestemt. Og det har heller ikke været en let beslutning, men jeg kan bare mærke med mig selv, at jeg nu skal noget andet, siger Heidi Severinsen.
Derfor lukker Heidis Spisehus pr. 1. september, mens allerede bestilte arrangementer naturligvis gennemføres som aftalt.
Susanne Severinsen håber, det til være muligt at finde en køber, der vil drive spisehuset videre. Eller måske en, der har nogle helt andre ideer med den rummelige ejendom.