Seneste nyt
Billede beskrivelse

Uddannelsesaften bliver til Uddannelsesmesse

13. september 2026 kl. 06.02

FREDERIKSHAVN: Når Frederikshavn Kommunes skolevæsen 1. oktober holder den årlige uddannelsesdag på Nordstjerneskolen, vil mange ting være anderledes. 

I år er ”posen blevet rystet”, og derfor afholdes arrangementet som en messe. Den primære målgruppe er 8. årgang fra Frederikshavn Kommunes kommunale-, frie- og private skoler. 9. årgang vil tilmed få tilbuddet om at deltage i arrangementet, desuden er alle interesserede meget velkomne.

Ungdomsuddannelser og fritidsjobkonsulenter er repræsenteret på messen.
På Uddannelsesmessen vil ungdomsuddannelserne i Frederikshavn Kommune samt Nordjyllands Landbrugsskole være repræsenteret. Ungdomsuddannelserne kommer til at have stande, hvor elever, forældre m.fl. kan få en samtale med blandt andet elever fra de forskellige uddannelsesinstitutioner. 

Herudover vil uddannelserne også være tildelt et klasselokale, hvor der afholdes oplæg.

På uddannelsesmessen vil Frederikshavn Kommunes fritidsjobkonsulenter være til stede, og de er klar til en samtale om fritidsjob.

I år vil 8. årgang som nævnt være den primære målgruppe for messen. I 8. klasse står man som elev overfor et år, hvor undersøgelsen af uddannelsesmulighederne er helt central i vejledningen.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste