Billede beskrivelse

Foreningernes dag står for døren: Skal din forening med?

20. august 2025 kl. 06.02
Opdateret 22. august 2025 kl. 07.46

FREDERIKSHAVN: En aktiv og attraktiv by at bo og leve i rummer et bredt kultur- og foreningsliv, og i Frederikshavn findes der både små nicheforeninger samt store bredde idrætsforeninger.

Handelsstandsforeningen FREDERIK sætter sammen med FUF, IS og Frivilligcenter Frederikshavn fokus på frivillighed og sundhed til Foreningernes dag, der i år afvikles lørdag 30. august fra kl. 10-14. 

Det er 12. år i træk. Alle er velkomne og deltagelse er gratis.

Billede beskrivelse

Der vil være forskellige stande i gågaden hvor man kan få flere informationer om de enkelte foreninger, nogle med konkurrencer og andre hvor man aktivt kan prøve foreningens gøremål.

Man kan denne dag stille spørgsmål til repræsentanter fra foreningerne og blive klogere på byens alsidige foreningsliv. Der vil i løbet af dagen også være repræsentanter fra FUF, IS samt Frivilligcenter Frederikshavn, som kan uddybe nogle af de mange muligheder som findes i vores fritidsliv.

Billede beskrivelse

Listen over deltagende foreninger er ikke komplet endnu, men der deltager over bl.a. Bangsbo Botaniske Haves Vennekreds, Bokseklubben Pugilist, FIK (Frederikshavn Ishockey Klub), Frederikshavn Rideklub, Frederikshavn Kommune - PEER-uddannelsen, Gærum Bueskytteforening, Knivholt Frugtlaug, Knivholt Veterankøretøjer, SIND Frederikshavn, Pickleball ved FBK/Sportshallen/KRIF, Sæby Minitrucker samt Tidslerne.

Billede beskrivelse

Mangler din klub/forening på listen, er det ikke for sent. Man kan deltage ved at kontakte handelschef Dan Kobberup, FREDERIK. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste