P.S. Krøyer: Roser. (1893). Skagens Kunstmuseer. Roser er et af Krøyers mesterværker, og hans motivvalg og skildring af lyset gør maleriet til et fantastisk eksempel på, hvordan danske kunstnere i slutningen af 1800-tallet lod sig inspirere af de franske impressionister uden helt at slippe deres naturalistiske malestil. Marie Krøyer hviler i en liggestol med hunden Rap ved sine fødder omkranset af havens frodighed med en blomstrende, hvid rosenbusk i billedets forgrund, der helt dækker huset.
Det sker

Krøyer indtager Paris

Musée Marmottan Monet åbner i samarbejde med Skagen Museum eksklusiv særudstilling af værker skabt af Krøyer

17. maj 2021 kl. 13:05

19. maj åbner Musée Marmottan Monet en eksklusiv særudstilling med værker skabt af Krøyer.

Udstillingen er den største retrospektive præsentation af kunstnerens arbejde i Frankrig nogensinde og frugten af et treårigt forskningssamarbejde mellem Musée Marmottan Monet og Skagens Museum.

Udstillingens anden del, ‘Krøyer og Paris – franske forbindelser og nordiske toner’ udfoldes på Skagens Museum i foråret næste år.

P.S. Krøyer: Sommeraften på Skagen Sønderstrand. (1893). Skagens Kunstmuseer. Sommeraften på Skagen Sønderstrand er et landskabsmaleri med kunstnerens kone, Marie Krøyer, og deres ven, kunstneren Anna Ancher, gående på en smal strimmel sand mellem hav og strand, der krydser lærredet ud mod horisonten. Værket er et af de mest omtalte og kendte af P.S. Krøyers friluftsmalerier fra Skagen, hvor den skandinaviske blå time spiller en fremtrædende rolle.

Krøyer er en af slutningen af det nittende århundredes største danske malere.

Han er kendt for sine figur- og landsskabsmalerier, hans unikke skandinaviske gengivelse og fortolkning af lys, der i udstillingen præsenteres i sammenhæng med hans internationale karriere og udstillingsaktivitet i Paris.

De tre aspekter af hans arbejde vises i udstillingen, der samler tres af hans malerier, som sjældent eller aldrig har været set i Paris.

Værkudvalget gør det muligt for besøgende at opleve Krøyers portrætkunst på nærmeste hold.

Eksempelvis i det intime dobbeltportræt af ham selv og hans kone udført i 1890 – og portrættet af hans ven, maleren og digteren Holger Drachmann (1895, Skagens Kunstmuseer, Skagen).

P.S. Krøyer: Dobbeltportræt af Marie og P.S. Krøyer. (1890). Skagens Kunstmuseer. Marie og P.S. Krøyer blev gift i 1889, og året efter rejste de på bryllupsrejse til Italien. Her besøgte de bl.a. byen Ravello, og det var sandsynligvis her, at ægteparret malede dette dobbeltportræt, hvor de to kunstnere hver især har portrætteret hinanden. Her kommer hver deres særegne malestil til syne og man ser, at de har ført penslen og brugt farverne forskelligt. Flere af periodens kunstnerpar malede dobbeltportrætter og med dette lille billede føjede Krøyer-parret endnu et værk til denne motivkreds

Besøgende vil også opleve hans figurstudier integreret i landskaber, såsom det prægtige værk, Roser, udført i 1893, der repræsenterer hans kone, der læser under enorme rosenbuske i blomst.

Figurstudierne fortsatte gennem kunstnerens karriere. Det er igen tydeligt i hans kunst, efter at han i begyndelsen af 1880’erne flyttede til Skagen, en fiskerby beliggende i det yderste nordlige Danmark.

Med værket, Fiskere trækker vod på Skagen Nordstrand. Sildig eftermiddag (1883, Skagens Kunstmuseer, Skagen) fik han en medalje på den officielle Salon i Paris i 1884.

Den unge maler uddannede sig på Det Kongelige Kunstakademi i København og fortsatte sin uddannelse i Léon Bonnats atelier i Paris, hvor han besøgte de realistiske malere, der fulgte Léon Germain Pelouse i Vallée de Chevreuse.

Medaljen markerede starten på hans berømthed i Frankrig. Der fulgte mange andre priser, herunder æresmedaljer, der blev tildelt ved afslutningen af universelle udstillinger i 1889 og 1900. Fiskerne i Skagen, deres familier og børn blev vist i hans værker i mange år.

Ved siden af værker af fiskernes liv i Skagen malede Krøyer også scener fra sit privatliv.

Eksempelvis Hip, hip, hip, hurra! hvor kunstnerægteparret Anna og Michael Ancher med en frokost fejrede, at de var flyttet ind i det hus, der blev deres fælles kunstnerhjem.

Allerede i samtiden blev billedet et emblem på kunstnerfællesskabet i Skagen, selv om det grønne løv omkring selskabet ikke umiddelbart ligner landskabet i Skagen. Der er ingen spor af det sandede og barske landskab, havet, de karakteristiske skagenshuse eller den “eksotiske” lokalbefolkning, der lokkede flere af skagensmalerne til området.

P.S. Krøyer: Hip, hip, hip, hurra! (1888). Göteborg, Göteborgs Konstmuseum.

Krøyer udstillede allerede i samtiden med succes de malerier, der blev hans eftermæle. Eksempelvis den uendeligt poetiske og nostalgiske sommeraften på Skagens sydlige strand, dobbeltportrættet af hans kone og deres ven, kunstneren Anna Ancher gående på en smal strimmel sand mellem hav og strand, der krydser lærredet ud mod horisonten. Værket er et af de mest omtalte og kendte af P.S. Krøyers friluftsmalerier fra Skagen, hvor den skandinaviske blå time spiller en fremtrædende rolle.

Under en større dansk udstilling på Petit Palais i Paris i 1928 definerede en af kritikerne med henvisning til Krøyer ham med rette som en ‘elsker af lys’.

Faktisk var hans landskabsstudier en lang uafhængig udforskning af lyse farver og lysets rolle på alle tidspunkter af dagen og hele året rundt.

For malerentusiaster bragte han den ‘blå time’ – det meteorologiske fænomen, der går forud for tusmørket og hovedsagelig forekommer på de fjerne nordlige kyster – til live. Det er dette ‘nordlige lys’, som gæster nu vil være i stand til at beundre på Musée Marmottan Monet.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu