Seneste nyt

Fantastisk stemning på Knivholt trods regnbyger

13. juni 2026 kl. 18.20

FREDERIKSHAVN: Regnen kunne ikke afholde Aphaca for at lave en forrygende stemning på Ligeher.nu-scenen, da de åbnede årets rockbrag på Knivholt.

Herefter fortsatte festen på Sparekassen Danmark scenen, hvor Danser med Drenge satte gang i fællessangen med populære hits fra deres mere end 35 år lange karriere.

Endnu en byge gav herlig stemning i Bar Aftenstjernen - og ikke mindst i de unges Red Bull telt.

Her strålede de mange farvestrålende regnfrakker igen på pladsen.

Poul Krebs fortsatte dagens program på Ligeher.nu-scenen. 

Han gav den fuld gas og øste flittigt af sit fantastiske bagkatalog. Det tæller hits som ”Sådan nogen som os”, ”Prinsesse fra Aalborg” og ”Morrison, Dylan og Elvis”.

Dagens program fortsætter hen ad aftenen med Rasmus Walther på Sparekassen Danmark Scenen og derefter HUGORM på scenen i gården.

Se flere billeder fra lørdagens Rock i Frederikshavn i billedhjulet i toppen af artiklen - eller i artiklen fra tidligere i dag her

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste