Seneste nyt
Billede beskrivelse

Ukendt dagligvarekæde får foreløbigt nej til ny butik i Skagen

29. maj 2026 kl. 14.02
Opdateret kl. 14.32

SKAGEN: En større dagligvarebutik på 2000 kvadratmeter ønsker en investor at anlægge ved Frederikshavnsvej/Kattegatvej i Skagen. 

Det skriver Kanal Frederikshavn

Ifølge de offentliggjorte planer vil investoren placere butikken på den grund, hvor møbelforretningen Senius i dag holder til. 

Imidlertid har administrationen i Frederikshavn Kommune, som har behandlet planerne, indtil videre besluttet ikke at anbefale, at der arbejdes videre med planerne.

Ifølge Kanal Frederikshavn peger en detailhandelsanalyse på, at "de forventede udviklinger i befolkning, turisme og forbrug ikke giver grundlag for yderligere dagligvarebutiksareal i Skagen frem mod 2037". 

Netop derfor forventer man ikke, at en ny dagligvarebutik vil skabe mere omsætning i byen - men i stedet blot "stjæle" omsætning fra de eksisterende butikker i Skagen. 

Det er uvist hvilken dagligvarekæde, den omtalte investor ønsker at bringe til byen. 

Ligeher.nu har rakt ud til møbelforretningen Senius for at få en kommentar til de udmeldte planer. 

Butikken er imidlertid ikke vendt tilbage på henvendelsen inden denen artikels deadline. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste